www.silkeborgkommune.dk

Forårsbilleder Silkeborg Kommune

Forårsbilleder Silkeborg Kommune

Forårsbilleder Silkeborg Kommune

 

Hoved menu

Hoved indhold

Bliv dagplejer og få 40 knus om dagen! 




Som dagplejer skaber du selv din hverdag sammen med fire børn. Du arbejder i dit eget hjem, og din opgave er gennem leg, udflugter og andre aktiviteter at give børnene en tryg og stimulerende hverdag. Du støtter børnene i deres udvikling individuelt og som en del af et fællesskab. En del af ansvaret er også at sørge for at børnene får en sund kost og masser af frisk luft. Samtidigt får du en stor plads i deres liv og en masse kram igen.

Jobbet er spændende og meget selvstændigt og afvekslende. Du har mulighed for godt samarbejde med gode kolleger i legestuegrupper, og i samarbejde med din pædagogiske leder får du faglig vejledning, støtte og supervision. Du kommer til at deltage i forskellige kompetenceudviklende kurser. Du er således sikret en faglig og personlig udvikling.

”Som dagplejer er man privilegeret, man får man lov at følge børnenes udvikling helt tæt på, og så får jeg jo de gode timer med børnene.” 
- Dagplejer Linda Vad

Børnene og deres forældre
Som dagplejer åbner du dit hjem for fire børn og deres forældre. Det betyder, at børnene inddrages i dit familieliv. De vil være der, når dine børn kommer hjem fra institution eller skole og måske også når ægtefællen kommer hjem fra arbejde. Det er derfor af stor betydning, at din familie er positiv indstillet til arbejdet som dagplejer.

Som dagplejer må du være indstillet på et tæt samarbejde med børnenes forældre, så forældrene er velinformerede om børnenes dagligdag.

Dine egne børn (i alderen 0-3 år) må gerne blive ”passet” hjemme hos dig. De indskrives på lige fod med dine andre dagplejebørn. Når børnene har børnehavealderen vil de normalt få tilbudt børnehaveplads - også på lige fod med de andre børn i dagplejen.

Samarbejde med forældrene
”Man skal selvfølgelig have fremmede mennesker i sit hus, men jeg oplever at forældrene og dagplejebørnene bliver en del af familien. Når jeg har dagplejebørn, er vi meget i køkken/alrummet, men jeg har også et legeværelse i tilknytning til alrummet, og det er rigtigt rart. Så kan jeg rydde op og lukke døren derind til, når jeg har fri.” 
- Dagplejer Linda Vad

Dagplejen hører til i Børne- og Familieafdelingen.
Læs mere om Børne- og Familieafdelingen

   
 
Siden er sidst redigeret af: Bettina Svejgaard, Dagplejen - 23. april 2012 09:07