Job-ogBorgerservice@silkeborg.dk
Send Sikkert!
På telefonnummer:
89 70 20 09
Skriftligt:
Job- og Borgerservice
Søvej 1
8600 Silkeborg
På faxnummer:
87 70 06 00

Børnetilskud er skattefri ydelser fra det offentlige, som du kan søge om som forælder, hvis du er enlig forsørger, er under uddannelse eller har særlige behov. For at få børnetilskud skal disse betingelser være opfyldt:
Det er ikke altid nødvendigt, at alle disse betingelser er opfyldt, for at du kan få børnetilskud. Hvis du fx er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende og kommer fra et EU- eller EØS-land, kan du kontakte kommunen for at få at vide, om du har ret til børnetilskud.
For at få fuld ydelse skal den, der har forsørgelsespligt over for barnet, have haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i 2 år inden for de seneste 10 år.
Du kan have ret til flere typer børnetilskud, hvis du opfylder betingelserne.
Social- og Integrationsministeriet om børnetilskud (nyt vindue)
Du skal selv ansøge hos kommunen, når det drejer sig om børnetilskud til:
Børnetilskud bliver derimod udbetalt uden ansøgning, når det drejer sig om børnetilskud til:
Du kan bruge ansøgningen 'Søg ordinært og ekstra børnetilskud'.
Børnetilskud tilkommer barnet og udbetales til moren. Tilskuddet udbetales til faren, hvis han har forældremyndigheden alene. I andre situationer er det afgørende for udbetalingen, hvem der har forældremyndigheden, hvor barnet bor eller opholder sig mest, og hvor barnet er tilmeldt folkeregisteradresse.
Kommunen kan bestemme, at børnetilskuddet skal udbetales til barnet, hvis det vil være bedst for barnet.
Børnetilskuddet er skattefrit og udbetales forud hvert kvartal. Beløbet er til disposition den 20. januar, 20. april, 20. juli og 22. oktober.
Børnetilskud udbetales første gang for kvartalet efter, at retten til tilskuddet er erhvervet. Udbetalingen fortsætter til og med det kvartal, hvor barnet fylder 18 år.
Der er to slags børnetilskud til enlige forsørgere: ordinært og ekstra børnetilskud.
For begge tilskud gælder, at du reelt skal være enlig forsørger. Du må altså ikke leve sammen med en partner, når du søger eller får tilskud. Du skal give kommunen besked, hvis du indgår i et ægteskabslignende forhold med en mand eller kvinde. Brug 'Erklæring til brug ved ordinært og ekstra børnetilskud'.
Send erklæring om børnetilskud
Det ordinære børnetilskud er på 1.276 kr. i kvartalet per barn (2012). Det er den, der har forældremyndigheden, der skal være enlig forsørger. Er der fælles forældremyndighed, er det den, som barnet opholder sig mest hos, som skal være enlig forsørger. Hvis barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, er det den, barnet er tilmeldt folkeregisteret hos.
Hvis du modtager ordinært børnetilskud, kan du derudover få et ekstra børnetilskud, hvis du som enlig forsørger har forældremyndigheden og har barnet boende hos dig. Det ekstra børnetilskud er på 1.300 kr. i kvartalet (2012) - uanset antallet af børn.
Særligt børnetilskud ydes bl.a. til børn, som af forskellige grunde er afskåret fra at modtage bidrag til forsørgelse fra den ene af forældrene. Det kan fx være, når faderskabet til barnet ikke har kunnet fastslås, eller når kun en af forældrene lever.
Det særlige børnetilskud er på 3.261 kr. per kvartal plus et tillæg på 423 kr. per kvartal (2012).
Hvis ingen af forældrene lever, ydes to gange særligt børnetilskud, det vil sige i alt 6.522 kr. per kvartal plus et tillæg på 846 kr. per kvartal (2012).
Retten til særligt børnetilskud bortfalder ikke, selv om en forælder, der er eneforsørger til barnet, gifter sig med en anden. Dog bortfalder det særlige børnetilskud, hvis den nye ægtefælle adopterer barnet.
Der er ikke ret til særligt børnetilskud for børn af enlige adoptanter eller børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige kvinder.
Hvis du er forælder under uddannelse, kan du få et børnetilskud på op til 1.674 kr. i kvartalet (2012). Der kan højst udbetales ét tilskud per barn og højst ét tilskud per forælder. Er I som forældre begge under uddannelse og har ét barn, kan I få ét tilskud til jeres barn, og har I to børn, kan I få to tilskud.
Tilskuddets størrelse er afhængig af jeres indkomst. Det bliver nedsat med 10 pct. af den del af jeres årsindkomst, der overstiger 134.100 kr. (2012) for enlige og 201.100 kr. (2012) for par.
Tilskuddet bortfalder ved en indkomst på 201.060 (2012) for enlige. Det bortfalder ved en indkomst på 268.020 kr. (2012) for par, der har ret til ét tilskud, og ved en indkomst på 335.020 kr. (2012) for par, der har ret til to tilskud. Beløb på under 25 kr. for et kvartal udbetales ikke.
Tilskuddet kan søges af uddannelsessøgende, der deltager i en uddannelse, der berettiger til SU eller til optagelse i en arbejdsløshedskasse.
Du har ikke ret til tilskuddet, hvis:
Statens Uddannelsesstøtte om ekstra økonomisk støtte til forældre (nyt vindue)
Ved en flerbørnsfødsel, fx tvillinge- eller trillingefødsel, kan du få et børnetilskud på 2.103 kr. i kvartalet (2012) per barn ud over det første barn. Dvs. at tilskuddet gives til det 2. og evt. 3. barn osv. Du kan få tilskuddet, indtil børnene fylder syv år.
Det er et krav, at alle børn bor sammen.
Du kan også få flerbørnstilskud til adopterede tvillinger eller trillinger.
Forældre, der adopterer et udenlandsk barn gennem en af de godkendte adoptionsorganisationer, kan få et såkaldt adoptionstilskud. Det er et engangsbeløb på 48.458 kr. (2012).
Kommunen udbetaler tilskuddet, når statsforvaltningen kan attestere, at barnet er ankommet her til landet. På borger.dk kan du læse mere om adoption og søge adoptionstilskud.
I kan få ordinært børnetilskud, hvis I er forældre og begge modtager folkepension, eller førtidspension efter reglerne fra før 1. januar 2003.
I kan få særligt børnetilskud, hvis I er forældre og en af jer eller I begge modtager folkepension, eller førtidspension efter reglerne fra før 1. januar 2003. Det særlige tilskud nedsættes dog, hvis I vedvarende har indtægter over en vis størrelse.
Du kan klage til Det Sociale Nævn, hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om børnetilskud. Klagen sendes til kommunen.
Du kan få flere oplysninger om børnetilskud hos kommunen.
Besøgsadresse:Silkeborg KommuneSøvej 18600SilkeborgTlf: 89701000Fax: 89701009E-Post: kommunen@silkeborg.dkTelefontid:ma-ti 8-15, on lukket, to 8-17, fr 8-14Se flere oplysninger om Silkeborg KommuneVis på kort (nyt vindue)

Du skal bekræfte din status som enlig forsørger. Brug 'Erklæring til brug ved ordinært og ekstra børnetilskud'.
Hvad er børnetilskud?
Børnetilskud er et ekstra tilskud til forældre, som:
• Er enlige
• Er pensionister (modtager folkepension eller er tilkendt førtidspension før 1. januar 2003)
• Har fået tvillinger (eller flere børn på én gang)
• Har adopteret
• Er under uddannelse
Betingelser, som gælder for alle typer børnetilskud
• Den/de forældre, som får tilskuddet, skal bo og opholde sig i Danmark.
• Barnet skal bo og opholde sig i Danmark. Barnet må dog godt midlertidigt opholde sig i et andet land hvis