Hoved indhold
Ny struktur i daginstitutioner
- Det betyder det for dig
Hensigten med de større enheder er, at skabe større faglige miljøer og mindre sårbarhed til glæde for børn, forældre og medarbejdere. Samtidig er det målet ikke at miste den lokale forankring og medbestemmelse.
Hver af de fremtidige institutioner vil have én institutionsleder og et antal daglige ledere afhængigt af institutionens størrelse. De daglige ledere er hver forankret i ét af institutionens huse, så alle medarbejdere stadig har en leder tæt på.
Det er vurderet, at de 15 institutioner, som medfører et samarbejde mellem 2-4 huse, skaber god plads til teamsamarbejde i ledelsen samtidigt med, at det giver god mulighed for lokal forankring og lokalt demokrati.
Læs en beskrivelse af strukturen og baggrunden
Her kan du se et kort over, hvordan de 15 nye institutioner ser ud.
Her kan du se, hvem der er institutionsledere i de 15 institutioner.
Her kan du se listen over daglige ledere i enhederne.
Fokus på indhold og kultur
I Børne- og Familieafdelingen har dagtilbudsprojektet indtil nu haft fokus på etablering af de formelle strukturer, ansættelser mv. Nu er tiden endelig kommet til at rette fokus mod strukturprojektets formål nemlig indholdet i daginstitutionerne.
Pressemeddelelse:
Daglige ledere i daginstitutionerne fordelt.
Nu er det på plads hvem, der skal være daglige ledere i alle enheder, når kommunens 55 daginstitutioner fra 1. januar 2012 slås sammen til 15 institutioner.
Læs mere i pressemeddelelsen
Pressemeddelelse:
De 15 institutionsledere er fundet
De 15 ledere som skal stå i spidsen for daginstitutionerne i Silkeborg Kommune er fundet. Nu starter puslespillet med at få de daglige ledere på plads.
Læs mere i pressemeddelelsen
Dialogmøde på daginstitutionsområdet
Forældrene fik en præsentation af den ny struktur og skulle efterfølgelde i grupper diskutere, hvordan forældrenbestyrelserne i de nye institutioner skal se ud, der var bred tilslutning til, at der vælges to repræsentanter fra hver nuværende institution til forældrebstyrelserne i de nye institutioner.
Her kan du se referat fra mødet og opsamling fra gruppearbejde:
Referat fra dialogmøde 13. april 2011
Præsentationen af den ny struktur
Opsamling fra gruppearbejde
- Medarbejderne vil efter 1. januar som udgangspunkt arbejde det samme sted, med de samme kolleger og de samme børn.
- Medarbejderne får bedre muligheder for faglig sparring.
- Medarbejderne vil få større muligheder for faglig specialisering på tværs i institutionen.
- Medarbejderne vil også opleve nye muligheder for et godt og spændende arbejdsmiljø gennem muligheder for fælles arrangementer m.v.
- Der vil også blive mulighed for at få nye faglige og personlige udfordringer ved helt at skifte til eller i en kortere periode at arbejde i et andet hus f.eks. i forbindelse med vikariater og lignende.
Det betyder det for forældrene:
- Forældrene vil efter 1. januar fortsat skulle aflevere sine børn det samme sted, hvor børnene vil møde de samme medarbejdere og venner.
- Forældrene får mulighed for at søge indflydelse på to forskellige former for forældresamarbejde, afhængig af interesse. De forældre som har særlig interesse for overordnede og strategiske beslutninger kan søge indflydelse i institutionens forældrebestyrelse. De forældre som har mere interesse for nære beslutninger og opgaver tæt på kan fx søge indflydelse i husets forældreråd. Den endelige struktur og form for forældresamarbejdet er endnu ikke på plads.
- Forældrene får nye input til dagligdagen for deres børn, gennem samarbejdet med forældre fra de øvrige institutioner i forældrebestyrelsen.
Det betyder det for lederne:
Med forslaget til ny struktur lægges op til en øget differentiering af ledelsesopgaverne i daginstitutionerne. 16 institutionsledere vil have fokus på overordnede ledelsesopgaver mens ca. 40 daglige ledere vil have fokus på praksisnær ledelse blandt børn og medarbejdere.
Der vil være ledelse i hver af de nuværende institutioner – enten ved en institutionsleder eller en daglig leder.
Ledelsen udgør tilsammen et ledelsesteam, som fordeler opgaverne mellem sig på tværs.
- Som leder vil du få mulighed for at søge indflydelse i den del af den pædagogiske ledelse som interesserer dig mest. Hvis du er interesseret i den strategiske ledelse kan du søge at blive institutionsleder, mens du kan søge at blive daglig leder, hvis du primært finder energi og glæde ved praksisnær ledelse.
- Lederne får mulighed for at bruge deres særlige kompetencer på tværs i ledelsesteamet i den nye institution.
- Lederne får mulighed for at få en ny faglig sparring på ledelsen af medarbejderne i eget hus, gennem faglig dialog i institutionens ledelsesteam. Det kan i mange tilfælde betyde at ”best-practice” vil sprede sig fra det ene hus til det andet.
Det betyder det for souscheferne:
I den nye struktur er der ikke souschefer. Det betyder, at de nuværende souschefer vil blive tilbudt job som basispædagoger i de institutioner, hvor de arbejder nu.
Souscheferne vil blive tilbudt en afklaringssamtale med en coach fra Organisation og Personale i løbet af foråret. Her vil de få hjælp til afklare fremtidige jobønsker, herunder råd til, hvordan de yderligere kvalificerer sig, hvis de senere vil søge på ledige lederstillinger.
Tidsplan
Pr. 1. januar 2012 træder den nye struktur i kraft. Alle vil i forbindelse med overgangen mærke en forandring i deres daglige arbejde. Men som basismedarbejder vil man som udgangspunkt efter d. 1. januar fortsat arbejde det samme sted, med de samme kolleger og med de samme børn. Og forældrene vil fortsat skulle aflevere børn i den samme institution.
Frem til 18. marts 2011: Høringsproces i institutionerne. Det vil være muligt at komme med kommentarer og forslag til ændringer i sammensætningen af de fremtidige institutioner.
13. April 2011: Dialogmøde mellem forældrebestyrelser og Børne- og Ungeudvalget om forældreindflydelse og forældresamarbejdet i den nye struktur.
Før sommerferien 2011: Lederne i de 15 fremtidige institutionerne vil være fundet. De daglige ledere vil blive fundet hurtigst muligt herefter. Alle ledere vil blive rekrutteret blandt nuværende ledere.
Fra 1. oktober 2011 til nytår: Alle de 15 nye institutioner vil få tilbud om konsulentstøtte fra HR/udvikling. Konsulentstøtten vil tage udgangspunkt i den enkelte institutions ønsker og behov samt i de overordnede linjer Børn og Familieafdelingen eventuelt melder ud.
Er det ikke bare endnu en strukturændring, som ikke forandrer noget?
Besparelserne på vores budgetter de seneste år gør det strengt nødvendigt, at vi ser med kritiske øjne på vores måde at gøre tingene på. Er der steder, hvor vi kan løse opgaven smartere? Vi skal hele tiden sikre, at vi udnytter de ressourcer, vi har til rådighed, på den bedst mulige måde. Det er en vigtig udfordring, som de kommende ledelsesteam skal forholde sig løbende til.
I andre kommuner peges der i forbindelse med lignende strukturændringer på relativt præcise forventninger til besparelser i ledelsestid, som så kan øge de direkte normeringer til børnene. Men da mange af vores nuværende ledere allerede har megen tid i børnehøjde, har vi ikke fundet det muligt at pege på præcise tal herfor. Men vi forventer naturligvis, at konsekvensen af omlægningen vil betyde, at vi kommer til at bruge vores ledelsesressourcer bedre, og at de nye ledelsesteam bliver mere innovative. Samtidigt forventer vi at færre ledelsesressourcer anvendes til administrative opgaver.

