www.silkeborgkommune.dk

Sommerbilleder i Silkeborg Kommune

Sommerbilleder i Silkeborg Kommune

Sommerbilleder i Silkeborg Kommune

 

Hoved menu

Hoved indhold

Handicappolitik i Silkeborg Kommune 

 

Forord

Silkeborg Kommune ønsker med udformningen af en handicappolitik at synliggøre værdier, holdninger og handlinger, der skal præge netop vort lokalsamfund og sigte mod, at borgere med handicap eller sindslidelser kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Handicappolitikken omfatter principielt alle dele af samfundet og ikke kun den offentlige virksomhed. Silkeborg Kommune ser det som en offentlig opgave at formulere politikker, som kan række udover den afgrænsede offentlige virksomhed.

En formuleret handicappolitik er noget nyt for de kommuner, der er fusioneret i Silkeborg Kommune. Politikken skal derfor også ses som et redskab til dialog og udvikling af kommunen og bør derfor revurderes jævnligt. Handicappolitikken er værdibaseret på den måde, at der lægges vægt på principper og værdier samtidig med, at der også omtales konkrete handlemuligheder.

I en kommunal handicappolitik bør principielt alle politiske fagudvalg bidrage for at sikre helheden. I udgangssituationen har Socialudvalget fået ansvaret for at sikre udformningen af et politikforslag. Flere andre fagudvalg har bidraget hertil og der vil fremover være mulighed for at indarbejde nye politikområder i takt med, at dette måtte skønnes ønskeligt og relevant.

Mission

Handicappolitikken skal sigte mod og understøtte, at Silkeborg Kommune kontinuerligt udvikles til, at handicappede inkluderes i samfundslivet på lige fod. Endvidere, at der i et nødvendigt omfang etableres og udvikles private og offentlige tilbud, som kan understøtte inklusion eller sikre kompensation, hvor den fulde inklusion ikke er mulig.

Vision

Silkeborg Kommune skal være et godt sted at være for alle. I al udvikling af kommunen tilstræbes værdierne dialog, dynamik, kvalitet og sammenhæng inddraget som pejlemærker for både offentlig og privat virke. Dette skal også præge ambitionen om, at handicappede opnår samme muligheder som andre for deltagelse i samfundslivet. Det vil sige både med hensyn til bolig, arbejde, kultur og fritid.

Samtidig er virkeligheden, at lige muligheder for alle i samfundet er en utopi. Men netop derfor skal der være en stadig stræben hen imod lighed også for de borgere, hvor uligheden kan skyldes et handicap.

Målgrupper

FN’s ”Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede” definerer handicapbegrebet således:

”Betegnelsen handicap betyder tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Formålet med denne betegnelse er at sætte fokus på mangler ved omgivelserne og mangler ved de i samfundet iværksatte aktiviteter, som for eksempel information, kommunikation og uddannelse, der forhindrer mennesker med funktionsnedsættelse i at deltage på lige vilkår med andre.”

Det følger heraf, at et handicap ikke skal forstås som en personlig egenskab, men som en mangelfuldhed ved omgivelserne. Nemlig derved, at det omgivende samfund ikke er indrettet sådan, at også mennesker med forskellige funktionsnedsættelser har lige adgang til deltagelse i samfundslivet.

Handicappolitikken skal netop derfor sigte mod at sætte fokus på, hvorledes samfundslivet kan indrettes, så også borgere med forskellige funktionsnedsættelser får lige adgang.

Principper

De følgende afsnit vedrørende principper er i vid udstrækning uddrag af materiale fra Det Centrale Handicapråd:

Handicappolitikken i Danmark bygger på følgende grundprincipper, som således også vil være grundprincipper for Silkeborg Kommunes handicappolitik. Grundprincipperne har deres historiske afsæt i de sidste 50 års udvikling af det danske velfærdssamfund, specielt tiden op til særforsorgens udlægning 1980 og den efterfølgende udvikling af den handicappolitiske tænkning.

Den velstands- og lighedsbølge, som prægede 60’erne og 70’erne slog også igennem i synet på handicappede. De gamle totalinstitutioner blev i stigende omfang opfattet som utidssvarende, uværdige og ikke mindst som udtryk for en underkendelse af handicappedes ligeværd som mennesker. Den følgende udlægning af særforsorgen blev ikke bare en administrativ reform. Den blev samtidig starten på en indholdsreform, der lagde grunden til et nyt handicapbegreb og skabte de fundamentale principper, som handicappolitikken i Danmark nu baseres på:

  • Ligebehandlingsprincippet blev skabt som modbillede til særforsorgens særforanstaltninger
  • Sektoransvarlighedsprincippet som modsætning til institutionstænkningens centralisme og isolation
  • Kompensationsprincippet som et opgør mod det grundsyn, at en funktionsnedsættelse er en sygdomstilstand, der skal behandles. Funktionsnedsættelsen skal i stedet ses som en tilstand, der ikke nødvendigvis kan kureres, men kan kompenseres igennem forskellige hjælpeforanstaltninger
  • Solidaritetsprincippet som er et alment produkt af den omfordelingspolitik, som hele velfærdssamfundet bygger på. Solidaritetsprincippet indebærer, at ydelser til personer med en funktionsnedsættelse i sit udgangspunkt er gratis for den enkelte, fordi det finansieres solidarisk via skatterne.

De enkelte principper kan uddybes således:

Ligebehandlingsprincippet

I 1993 vedtog Folketinget et beslutningsforslag om ligebehandling og ligestilling mellem handicappede og ikke handicappede. Beslutningsforslaget er i sit indhold helt i tråd med FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede, som også kom i 1993.

I beslutningsforslaget står blandt andet:
”Folketinget henstiller til, at alle statslige og kommunale myndigheder samt private virksomheder med eller uden offentlig støtte

  • Efterlever princippet om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere og
  • Tager hensyn til og skaber muligheder for hensigtsmæssige løsninger og hensyntagen til handicappedes behov i forbindelse med forberedelse af beslutninger, hvor hensyntagen  overhovedet kan komme på tale."

Forudsætningen for ligebehandling er således todelt. Det fordrer dels, at alle sektorer i samfundet tager deres del af ansvaret for at gøre netop deres område tilgængeligt. Dels påtager samfundet sig en solidarisk forpligtelse til at kompensere individuelt eller kollektivt for den enkeltes funktions- nedsættelse, således at der via kompensationen sikres et lige udgangspunkt.

Ligebehandling betyder således ikke at behandle alle ens, men netop at sikre alle lige muligheder.

Sektoransvarlighedsprincippet

Hver sektor, eller med andre ord enhver myndighed, organisation eller virksomhed, skal tage sin del af ansvaret for, at deres område er tilgængeligt for mennesker med en funktionsnedsættelse, således at der kan opnås lige adgang. Det kan også beskrives således, at den myndighed, organisation eller virksomhed, som har ansvaret for at levere ydelser, tjenester eller service til borgeren i almindelighed, har en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at disse ydelser, tjenester eller serviceydelser er tilgængelige for mennesker med en funktionsnedsættelse.

Der findes ikke en særskilt lovgivning om sektoransvarlighedsprincippet, men princippet er i stigende grad integreret i forskellige sektorlovgivninger. For eksempel er det alment kendt, at der indenfor for eksempel byggeri, beskæftigelse og kollektiv trafik findes bestemmelser, som fastlægger sektorens ansvar overfor mennesker med funktionsnedsættelser.

Med udgangspunkt heri skal Silkeborg Kommunes handicappolitik således være med til at synliggøre og understøtte, at enhver offentlig eller privat aktør i sin konkrete praksis dels er opmærksom på og dels med konkrete tiltag stræber mod at varetage dette sektoransvar. De offentlige aktører må dels selv sikre varetagelse af sektoransvaret, og dels i deres samspil med private aktører være med til at sætte også de private aktørers sektoransvarlighed på dagsordenen.

Kompensationsprincippet

Kompensationsprincippet udgør sammen med sektoransvarlighedsprincippet kernen i bestræbelsen på at opnå lige adgang i samfundslivet.

Kompensationsprincippet indebærer, at samfundet tilbyder mennesker, som har en funktionsnedsættelse, en række ydelser og hjælpeforanstaltninger med det formål at afhjælpe eller begrænse konsekvenserne af den nedsætte funktion mest muligt.

Kompensationen kan være flere ting, herunder principielt følgende typer af kompensation:

  • Individuelle personlige ydelser. For eksempel et høreapparat, en støtte-kontaktperson, et særligt beskæftigelsestilbud
  • Paralelle tilbud. For eksempel at pjecer eller bøger også udgifes på lydbånd; at hjemmesider er tilgængelige i en lydversion; paralelle kørselsordninger for personer, der ikke kan benytte ordinær kollektiv trafik m.v.
  • Kollektive tiltag. Det vil sige, at at samfundet som sådan indrettes, så der tages videst mulig hensyn til mennesker med en funktionsnedsættelse. Det kan være meget konkrete og praktiske initiativer, for eksempel, at der i størst mulig grad sikres niveaufri adgang til bygninger, transportmidler og så videre.

Solidaritetsprincippet

Solidaritetsprincippet er som tidligere nævnt ikke blot et handicappolitisk princip, men et generelt velfærdspolitisk princip i det danske samfund. I handicappolitisk sammenhæng betyder det, at det skal fastholdes, at eventuelle kompensationer ikke bør gives som takstbestemte foranstaltninger, men som en generel velfærdspolitisk foranstaltning.

Ansvar for opfølgning og udvikling af handicappolitikken

Handicappolitikken skal bl.a. sigte mod at sætte fokus på, hvorledes samfundslivet kan indrettes, således at borgere med forskellige funktionsnedsættelser får lige adgang. Derfor kan alle offentlige og private aktører i Silkeborg Kommune siges at have et medansvar for at opfølge og udvikle området. For Silkeborg Kommune som kommune er i princippet alle politiske fagudvalg og afdelinger ansvarlige for at have opmærksomhed på området og indtænke de handicappolitiske principper i varetagelse og udvikling af de kommunale opgaver.

I forbindelse med en jævnlig revurdering af handicappolitikken vil det derfor være naturligt, at de respektive politiske fagudvalg kort redegør for, hvorledes man har inddraget handicappolitikken i opgavevaretagelsen, samt hvilke forslag man eventuelt har til tilpasninger af politikken.

Centrale indsatsområder for Silkeborg Kommune

I det følgende opregnes en række indsatsområder, der dels er indgået som inspiration til udformningen af handicappolitikken og dels kan bruges som værktøjer for de politiske fagudvalg og administrationen til at sætte fokus på handicappolitiske forhold i opgavevaretagelsen:

  • Tilgængelighed og reel bevægelsesfrihed. Lige adgang til bygninger og til de bygningsnære områder skal tilstræbes ved nye anlæg af fortove, veje, pladser og parker. Ved nyanlæg samt i forbindelse med renovering af stier i skove og på strand, bør der ud fra de givne muligheder tilstræbes, at der i udvalgte områder sikres adgang. Vurdering af behov for tilgængelighed bør generelt ske i samarbejde og dialog med f.eks. handicaporganisationer og andre relevante instanser. Mulighed for relevante transporttilbud, idet der i vedligeholdelsen og udbygningen af de kollektive transportmuligheder skal sættes særlig fokus på adgang også med borgere med funktionsnedsættelser.
  • Informatik og kommunikation. Lige adgang til information, viden og forståelse, kommunikation og dialog
  • Bolig efter egne behov. Lige adgang til individuel tilpasset støtte og hjælpemuligheder samt til kompenserende hjælpemidler. Adgang til særlige botilbud for de borgere, hvis behov kun meget vanskeligt kan tilgodeses på det ordinære boligmarked – selv med individuelle indretninger.
  • Uddannelse. Lige adgang til og inklusion i forskole, grundskole, ungdomsuddannelser og voksenundervisning.
  • Beskæftigelse. Lige adgang til og muligheder på et rummeligt arbejdsmarked, evt. på deltid, i ordinær beskæftigelse. Når dette ikke er muligt, da tilbud om fleksjob eller anden støttet beskæftigelse.
  • Bevarelse af indkomst og social sikring. Nem adgang til rådgivning om støtteforanstaltninger til bevarelse af indkomst med forskellige former for kompensation og personlige ydelser i henhold til gældende lovgivning.
  • Kultur, fritid og sport. Inklusion og deltagelse i kulturelle aktiviteter på lige fod med andre – det gælder både som tilskuer og udøver af kultur og kunst. Mulighed for deltagelse i fritidsliv og sport samt rejse og turisme på lige fod med øvrige borgere. Foreningslivet skal motiveres til at fremme inklusion af handicappede i de almene foreningsaktiviteter.

Inden for de enkelte politiske fagudvalgs områder er der indtil videre formuleret følgende som uddybende indsatsområder:

Børne- og Ungeudvalgets område

Børne- og Ungeudvalget finder, at den sammenhængende Børne- og Ungepolitik er formuleret på en måde, der gør, at også handicappede børn og unge er indtænkt. Det fremgår således explisit af politikken, at den retter sig mod alle børn og unge i Silkeborg Kommune.

Handicappede børn og unge skal således også i den praktiske udmøntning af Børne- og Ungepolitikken tilgodeses tydeligt i de fem niveauer for indsatser/målgrupper, der er formuleret i den sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Det vil sige følgende: 

  1. Almenuddannelse, sundhed, læring og udvikling.
    Generel indsat i forhold til alle børn og unge i Silkeborg Kommune.
  2. Udvidet praksis i skoler, dagtilbud, klubber, sundhedspleje og tandpleje. Specialpædagogisk bistand til børn og unge med varigt nedsatte fysiske og/eller psykiske funktionsevner.
    Indsatser i forhold til børn og unge, der er i risiko for at komme i en situation, de ikke kan klare uden hjælp fra anden side. Børn og unge med midlertidigt behov for støtte.
  3. Undervisningsdifferentiering, pædagogisk differentiering, og eventuel tværfaglig indsats.
    Indsatser i forhold til børn og unge, der er sårbare, fordi de belastes af alvorlige, men ofte forbigående problemer i hjemmet og det nære miljø. Børn og unge med specifikke behov for støtte.
  4. Udvidet undervisningsdifferentiering/pædagogisk differentiering, støtte i forhold til familie og nærmiljø, tværfaglig indsats.
    Indsatser i forhold til børn og unge, der er truede, fordi de vedvarende belastes af utilstrækkelig og mangelfuld omsorg i deres familie og nære miljø. Børn og unge med væsentlige behov.
  5. Støtte, udvidet tværfaglig indsats, behandling og eventuel anbringelse.
    Indsatser i forhold til børn og unge, der har svære problemer. Anbringelse af børn, som er belastede af deres forældres mangel på tilstrækkelig omsorgsevne.

Ældre- og Sundhedsudvalgets område

Udvalget har indenfor fagudvalgets rammer fastlagt et lokalt serviceniveau vedrørende følgende ydelser, hvor Udvalget har den umiddelbare forvaltning: 

    o Personlig og praktisk hjælp i hjemmet. 
    o Madservice. 
    o Genoptræning og vedligeholdende træning i henhold til Lov om Social Service. 
    o Genoptræning i henhold til Sundhedsloven. 
    o Sygepleje. 
    o Plejeboliger. 
    o Hjælpemidler. 
    o Handicapbiler. 
    o Boligindretninger.

Alle borgere – og således også borgere med handicap – visiteres til de ovennævnte ydelser efter en konkret individuel vurdering af behovet. Hjælpen og støtten bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og tager udgangspunkt i det, borgeren selv kan, og tager dermed ikke udgangspunkt i en diagnose. Tilrettelæggelsen af hjælpen og støtten sker på en måde, der fremmer borgerens muligheder for at klare sig selv. Det gælder alle borgere, herunder også borgere med et handicap. Denne indgangsvinkel sikrer en ligeværdig visitation uanset årsagen til funktionsnedsættelsen. Der er derfor ikke specifikke indsatsområder, der gælder visitation til borgere med handicap. En løbende kvalitetsudvikling af visitation og tilbud gælder således alle borgere.

Ældre- og Sundhedsudvalget vil endvidere gerne pege på, at der indenfor kommunens ældreområde findes kompetencer, hvormed man kan bidrage med vejledning til andre afdelinger i kommunen, til boligforeninger, private bygherrer m.v. vedrørende eksempelvis indretning af boliger og det ydre miljø i tilknytning til ydreområderne. Herved kan man medvirke til at sikre, at f.eks. seniorboliger indrettes, således at de også er egnede på sigt. Hvis handicapegnethed og tilgængelighed indtænkes fra starten af bygge- og anlægsprojekter vil det reducere behovet for individuelle kompenserende foranstaltninger.

Udvalget peger endvidere på, at man kan styrke informationen til borgerne om de muligheder, der er for kompenserende hjælpemidler og boligtilpasninger. Det drejer sig ikke blot om de tiltag, som Silkeborg Kommune har mulighed for at bevilge, men også hvad borgerne selv kan foretage sig for at afhjælpe en funktionsnedsættelse. Midler hertil kan f.eks. være Åbent Hus arrangementer og udstillinger på hjælpemiddeldepotet.

Indenfor området for sundhedsfremme og forebyggelse har Ældre- og Sundhedsudvalget afgivet følgende bidrag til handicappolitikken:

Målsætning

Silkeborg kommune har den holdning, at et liv med selvværd, trivsel, glæde og fællesskab er vejen til et sundt liv. Det er derfor centralt at opbygge sociale fællesskaber og styrke borgere med sindslidelser og nedsat fysisk og psykisk funktionsevne i at leve med deres handicap eller lidelse.

Både danske og udenlandske undersøgelser dokumenterer, at en indsats inden for områderne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er medvirkende til at fremme sundhed og trivsel samt forebygge en lang række lidelser. Der skal derfor sikres mulighed for at borgere med sindslidelser og nedsat fysisk og psykisk funktionsevne kan deltage i de sundhedsfremmende og forebyggende tiltag der tilbydes i Silkeborg Kommune.

Silkeborg Kommune vil tilrettelægge sundhedsfremmende og forebyggende tilbud, således at borgere med sindslidelser og fysiske og psykiske handicaps kan inkluderes i de tilbud der er for kommunens borgere.

Initiativer

Silkeborg Kommune vil tilrettelægge sundhedsfremmende og forebyggende tilbud, der retter sig mod at styrke borgerens ressourcer og opbygge sociale fællesskaber, således at borgeren styrkes i at leve med sit handicap.

Silkeborg Kommune vil tilrettelægge sundhedsfremmende og forebyggende tilbud, således at borgere med sindslidelser og nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har mulighed for at deltage.

Silkeborg Kommune vil sikre, at formidling af sundhedsbudskaber til sundhedstilbud er tilpasset de forskellige målgrupper.

Arbejdsmarkedsudvalgets område

Målsætning

Silkeborg Kommune vil i samarbejde med arbejdsmarkedets parter bidrage til, at borgere med handicap kan deltage i det almindelige arbejdsliv og opnå eller fastholde beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked.

Der kompenseres for funktionsnedsættelsen, således borgeren kan virke på arbejdsmarkedet på lige vilkår.

Lige adgang og muligheder på et rummeligt arbejdsmarked, evt. på deltid i ordinær beskæftigelse, og når dette ikke er muligt, i fleksjob eller anden støttet beskæftigelse.

Delmål

At arbejdsløsheden ikke specielt rammer mennesker med handicap,

At personer, der allerede er på arbejdsmarkedet, skal have mulighed for at blive, også selvom de har eller får et handicap,

At den enkelte virksomhed på baggrund af behov og muligheder indgår frivillige aftaler, ex. i form af partnerskabsaftaler, om at skabe arbejdspladser med særlige ansættelsesvilkår.

Initiativer

Rådgivning, vejledning og information om mulighederne for støtte til uddannelse og job for handicappede skal gives på en let tilgængelig måde og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Der informeres over for private og offentlige virksomheder om mulighederne for ansættelse på særlige vilkår for medarbejdere med handicap.

Fleks- og skånejob skal til stadighed udbygges i nødvendigt omfang.

Staben for Organisation og Personale opfordres til i 2007 at sætte fokus på fortrinsadgangen for handicappede ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere.

Økonomiudvalget opfordres til at tydeliggøre - mere forpligtende - Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik i forhold til at ansætte medarbejdere med handicap i almindelige faste stillinger.

”Handicappede og arbejdsmarkedet” indsatsområde i Beskæftigelsesplan 2009?

Teknik- og Forsyningsudvalgts område samt Plan- og Miljøudvalgets område

Det følgende er et foreløbigt administrativt bidrag, idet udvalgene i det fremadrettede får mulighed for at tage stilling til indarbejdelsen af målsætninger og initiativer.

Målsætning

Det fysiske gaderum skal ved nyanlæg samt efter behov tilrettelægges således, at det sikres, at
både mennesker med varige og midlertidige funktionsnedsættelser har bevægelsesfrihed i det
offentlige gaderum.

I offentlige bygninger skal de barrierer, der nedsætter bevægelsesfriheden, minimeres.

Iværksættelse af initiativer, der kan medvirke til at minimere antallet af personer, der mister
førligheden ved trafikulykker.

Initiativer.

Blinde og svagtseende kan efter behov sikres gennem forskellige virkemidler som for eksempel akustiske trafiksignaler, taktile kort, ledelinier og opmærksomhedsfelter.

Kørestolsbrugere/gangbesværede skal ved nyanlæg og efter behov kunne færdes via ”bløde” ramper, jævne og plane belægninger.

Ved offentlige bygninger som f.eks. banegård, busstation o.lign. kan blinde og svagtseende efter behov sikres bevægelsesfrihed gennem for eksempel taktile kort, ledelinier og lydbånd.

Kørestolsbrugere og gangbesværede sikres tilgængelighed i forhold til bygningsreglementet. Dette skal ske med udgangspunkt i nyeste tilgængelige standarder og retningslinier for området, der som oftest er udviklet i samarbejde med de forskellige handicaporganisationer.

Prioritering af trafiksikkerheden så antallet af ulykker med varige eller midlertidige funktionsnedsættelser minimeres. Dette kan ske gennem kampagner til ændring af trafikantadfærd (selebrug, brug af cykelhjelm m.m.) samt forebyggende trafiksikkerhedsarbejde (ved nye vejanlæg, ved sikkerhedsmæssige ombygninger af ulykkesbelastede lokaliteter m.m.).

Specielt i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner bør det tilstræbes, at der foretages en særskilt vurdering af hensynet til fysisk og anden tilgængelighed også for borgere med handicap. Denne vurdering bør endvidere fremgå eksplicit af det enkelte forslag til lokalplan.

Kultur- og fritidsudvalgets område

Der arbejdes p.t. med udarbejdelse af en ny Kulturplan og en ny Idræts- & Fritidsplan.
Handicappedes muligheder for aktivt at tage del i kulturtilbud samt idræts- og fritidsaktiviteter vil blive en del af planerne.

I forbindelse med renovering og etablering af nye idrætsanlæg, parker og offentlige bygninger bliver der arbejdet med mulighederne for, at faciliteterne bliver fysisk tilgængelige for bl.a. kørestolsbrugere og andre handicappede, hvor tilgængelighed er afgørende for aktiv deltagelse.
En målsætning i den nye Idræts- og Fritidsplan kan endvidere være at støtte idrætsforeninger og kulturelle foreninger, der påtager sig et særligt ansvar i forhold til personer med handicap.

Socialudvalgets område

Socialudvalgets opgaver i forhold til handicappede og sindslidende består hovedsagelig i at sikre en række kompenserende tilbud til de forskellige målgrupper. De kommunale tilbud er siden 1. januar 2007 en samling af tilbud fra de 4 gamle kommuner og fra de 2 gamle amter, herunder også en række tilbud, hvor Silkeborg Kommune aktivt har valgt at overtage leverandøransvaret i region Midtjylland.

Silkeborg Kommunes ambition er, at man i kraft af kommunens størrelse og den samlede overtagelse af tilbud kan råde over sammenhængende tilbud til de enkelte målgrupper fra åbne dagtilbud over visiterede dagtilbud til midlertidige og varig botilbud.

Der er fortsat udbygnings- og udviklingsmuligheder i kommunen med henblik på at styrke et sådant samlet tilbud til målgrupperne. Socialudvalget vil derfor i 2008 udarbejde et udkast til en langsigtet plan (Plan 2015), som skal drøftes med bl.a. andre kommuner i regionen. Planen skal omfatte:

  • Driftsforhold vedrørende eksisterende tilbud.
  • Bygningsmæssige forhold.
  • Eventuelle forslag til nye tilbud.

Planen skal bl.a. bruges som baggrund for fremsendelse af forslag i forbindelse med budget 2009, herunder også forslag til anlæg.

I handicappolitikkens grundprincipper er skitseret den historiske udvikling i de seneste ca. 50 år i Danmark. Særligt tiden omkring særforsorgens udlægning er blevet forbundet med den periode, hvor man har gjort op med det tidligere handicappolitiske syn, hvor borgere med særlige funktionsnedsættelser kunne leve hele livet med alle dets funktioner under den samme organisation. Det vil sige det, der normalt betegnes ”totalinstitutioner”.

Det principielle udgangspunkt om, at også borgere med funktionsnedsættelser skal have mulighed for at leve et liv som alle andre, udtrykt gennem de fire fundamentale handicappolitiske principper, betyder for de kompenserende tilbud, at disse også skal understøtte de pågældende brugeres muligheder for at leve liv som alle andre.

Det betyder, at også borgere med funktionsnedsættelser skal have mulighed for at leve en tilværelse, hvor livsudfoldelsen finder sted i forskellige sfærer med udgangspunkt i bolig, arbejde og fritid.

Bolig:
Også kompenserende botilbud skal være tilbud, hvor den enkelte har sin private bopæl. Hvor man principielt frit disponerer, hvorledes man vil indrette sig og leve. Boligen er det sted, hvor man kan restituere sig efter arbejdsdagen, kan tilbringe tiden sammen med familie og omgangskreds og i øvrigt leve det liv, som man nu måtte ønske.

Arbejde:
Arbejdet/dagtilbuddet skal understøtte og have fokus på at give den enkelte en meningsfuld hverdag, hvor de oplever at virke selv og i samvær med andre. Det er vigtigt, at den enkelte føler sig velkommen på arbejdspladsen – Det er ikke ligegyldigt, om man er på arbejde eller ej. Det velfærdspolitiske udgangspunkt er, at alle borgere har ret til et arbejde/et dagtilbud. Dette kan være i form af deltagelse på det ordinære arbejdsmarked eller i form af særlige arbejdstilbud.

For nogle brugere kan et særligt kompenserende dagtilbud være det rigtige tilbud i forhold til de pågældendes forudsætninger. Socialudvalget skal arbejde for, at der er en tilstrækkelig kapacitet til, at alle brugere kan gives et dagtilbud.

Herunder skal der også være mulighed for borgere med funktionsnedsættelser, der er blevet folkepensionister, til at kunne få et dagtilbud, som kan modsvare deres behov. Kommunens almindelige tilbud til pensionister gælder naturligvis også for borgere med funktionsnedsættelser. Men for nogle af disse borgere kan et særligt kompenserende tilbud være mere relevant. Det er her vigtigt, at man i overensstemmelse med sektoransvarlighedsprincippet kan være opmærksom på, at bl.a. aktivitets- og samværstilbud til ældre også kan dække borgere med funktionsnedsættelser.

Fritid:
Borgere med funktionsnedsættelser skal også have mulighed for at leve et aktivt fritidsliv med deltagelse i de fritidstilbud, som retter sig mod enhver borger. Det er vigtigt, at kultur- og foreningslivet stræber mod at fremme inklusion af borgere med funktionsnedsættelser i de almene foreningsaktiviteter. Socialudvalget har ansvar for at udvikle og drive særligt kompenserende fritidstilbud i form af væresteder til de borgere, som har særlige behov, som bedst kan tilgodeses på denne måde. Sådanne fritidstilbud er principielt åbne tilbud, som den enkelte bruger kan tilvælge eller fravælge efter eget valg.

Socialudvalget vil arbejde for, dels at de få eksisterende værestedstilbud til handicappede og sindslidende fortsat udvikles, samt at kapaciteten kan udvides, således at et åbent fritidstilbud i form af værested bliver en reel valgmulighed for alle potentielle brugere i kommunen.

Sammenfattende har Socialudvalget bl.a. følgende ambitioner vedrørende udvikling og drift at de kompenserende tilbud, som udvalget har ansvaret for:

  • Stærke faglige profiler på opgaveløsningen.
  • Robusthed og fleksibilitet i dagligdagen for at kunne imødekomme de særlige behov, som brugerne har.
  • En tilpas nærhed i dagtilbuddene, således at kommunens borgere ikke er henvist til at vælge dagtilbud udenfor kommunen.
  • Løbende fokus på sammenhængen mellem pris og kvalitet.
  • En aktiv og loyal drift og udvikling af de tilbud, hvor kommunen har påtaget sig leverandørforpligtelsen i regionen indenfor rammeaftalen om de særlige sociale og undervisningsmæssige tilbud.

I de kommende år vil Socialudvalget endvidere være opmærksom på, at opgaver vurderes og løses indenfor kommunens egne rammer forud for en eventuel anvendelse af løsninger udenfor kommunen. Der vil derfor blive brug for en kontinuerlig udbygning/justering af tilbuddene i overensstemmelse med denne fokus.

Samtidig vil der på nogle områder være brug for at udvikle både eksisterende og nye tilbud indenfor det regionale samarbejde mellem de 19 kommuner samt Region Midtjylland. På en række områder vil der ikke for den enkelte kommune være tilstrækkeligt befolkningsunderlag til selv at kunne løse opgaverne, hvorfor et fortsat forpligtende samarbejde er nødvendigt for at sikre kvaliteten også i de specialiserede opgaveløsninger. Også på dette område skal Silkeborg Kommune være en aktiv og loyal samarbejdspartner.

Silkeborg Kommune varetager som beskrevet drift af opgaver og tilbud, der historisk er overtaget både fra de gamle kommuner og de gamle amter. Det betyder, at der er behov for at sikre en videreførelse og fortsat udvikling af de faglige kompetencer, der udspringer af de gamle organisationer. Samtidig er der en klar politisk forventning til, at der i såvel drift som udvikling af tilbuddene er fokus på at opnå nye faglige synergieffekter. Der forventes derfor også udviklet nye samarbejds- og ledelsesformer mellem tilbuddene.

Information om og udvikling af handicappolitikken

Den vedtagne handicappolitik synliggøres gennem fremlæggelse på Silkeborg Kommunes hjemmeside; gennem udgivelse i pjeceform; gennem fremsendelse til foreningslivet, herunder bl.a. handelsstandsforeninger og idrætsforeninger. Endvidere kan f.eks. oprettes en brevkasse via Silkeborg Kommunes hjemmeside, hvortil enhver har mulighed for at indsende forslag til fremme af handicappolitiske tiltag og andre tiltag til fremme af handicappedes inklusion i samfundslivet.

Handicappolitikken skal også udgives i en såkaldt ”pixie-udgave”.

De Samvirkende Invalideorganisationer bør fortsat løbende indtænkes som en aktiv partner i udviklingen af handicappolitiske tiltag, f.eks. ved at stå som arrangører af åbne offentlige seminarer om idéer til fremme af handicappedes inklusion i samfundslivet.

Netop ud fra den erkendelse, at visionen om et samfund med lige muligheder for alle er en utopi, skal ambitionen i Silkeborg Kommune for såvel offentlige som private aktører være, at der til stadighed stræbes efter at forbedre også handicappedes mulighed for lige deltagelse i samfundslivet.









 

 

 

 


 
 
Siden er sidst redigeret af: Henrik Storgaard Madsen, Handicap- og Psykiatriafdelingen - 29. december 2008 11:45