Landskabsanalysen gennemføres efter metoden Landskabskaraktéranalyse (LKA).
Målet er, at der med næste kommuneplanrevision er en fuldt dækkende beskrivelse af landskaberne og de værdier som landskaberne udgør, baseret på systematisk analyse fælles for hele Danmark.
Det skal bruges til at forbedre beslutningsgrundlaget når der skal tages stiling til hvor der kan bygges boliger, erhverv, veje, vindmøller - og hvor der er mulighed for at skabe flere oplevelser i landskabet ved at understøtte de gode sider ved landskaberne.
Landskaberne i kommunen beskrives, vurderes og kategoriseres ud fra deres fysiske og kulturelle oprindelse og udvikling og ud fra blandt andet terræn, beplantning og udstykningsmønster samt ikke mindst landskabets visuelle udtryk.
Resultatet bliver kort, tekst og billeder, som viser landskabernes værdier og hvad der kan gøres for at styrke landskabernes potentialer.
Landbrug og landskab
I miljøgodkendelser af landbrug indgår hensyn til landskabet. Denne side fra Miljøministriet forklarer om de landskabshensyn som skal tages.

