Hvert år kan forsamlingshusene i Silkeborg Kommune søge om tilskud til vedligeholdelse og renovering af forsamlingshusene.
Kultur- og Fritidsafdelingen informerer hvert år alle forsamlingshuse om, at der kan søges om tilskud med oplysning om tidsfrister m.v.
For at komme i betragtning skal forsamlingshusene sende en begrundet ansøgning bilagt seneste regnskab, vedtægter og dokumentation for, hvem der sidder i bestyrelsen til Kultur- og Fritidsafdelingen.
Der kan søges om tilskud til alle former for vedligeholdelse og renovering (fx. energibesparende foranstaltninger, handicapfaciliteter, udskiftning af døre/vinduer, maling af sal, reparation af gulv, reparation af tag), der ydes dog ikke tilskud til køb af inventar.
Ansøgningerne sagsbehandles af Kultur- og Fritidsudvalget og forsamlingshusene får herefter skriftlig besked på udvalgets beslutning.
Retningslinier for tilskud til forsamlingshuse