Arealerhvervelser og servitutter/ekspropriation til to nedsivningsbassiner og adgangsvej i Funder mellem Grøndalsgårdvej og Funder Skovvej.
Silkeborg Byråd har 26.09.2011 vedtaget Spildevandsplan 2011-2021 for Silkeborg Kommune. Af spildevandsplanen fremgår, at der skal etableres nedsivningsbassiner i et boligområde i Funder ved Funder Markvej og Funder Skovvej.
I forbindelse med at Silkeborg Spildevand A/S foretager kloakering i f. m. byggemodning af lokalplan 14-001 ”Boligområde i Funder mellem Grøndalsgårdvej og Funder Skovvej”, er det nødvendig at etablere to nedsivningsbassiner med tilhørende adgangsvej på private arealer.
Silkeborg Byråd har besluttet at erhverve de nødvendige arealer/servitutter for Silkeborg Spildevand A/S til etablering af nedsivningsbassinerne og adgangsvej ved frivillige aftaler med grundejerne af matr.nr. 32a, 32d, 32h, 21a, 14cf, 15g Funder By, Funder eller om nødvendigt ved ekspropriation for 3. mand, Silkeborg Spildevand A/S.
I den anledning afholdes åstedsforretning torsdag 5. januar 2012 kl. 13.00.
Åstedsforretningen afholdes med start ved kommende øst bassin, tæt ved Funder Skovvej 12, i Funder.
Til åstedsforretningen indvarsles hermed alle ejere, brugere. panthavere og andre, som har retslig interesse at varetage i anledning af ekspropriationen.
Arealfortegnelse og kortmateriale m.v. er indtil 28. december 2011 fremlagt til gennemsyn hos Silkeborg Kommune, Teknik- og Miljøafdelingen, Søvej 3, 8600 Silkeborg. Du kan også dokumenterne her
- Arealfortegnelse
- Ekspropriationsplan 15g - Funder By, Funder
- Ekspropriationsplan 32a - Funder By, Funder
- Ekspropriationsplan 32d - Funder By, Funder
- Ekspropriationsplan 21a + 32h - Funder By, Funder
- Ekspropriationsplan 14cf - Funder By, Funder
Har du spørgsmål kan du kontakte Teknik- og Miljøafdelingen på Teknisk@silkeborg.dk
