Geologisk kortlægning
For at kunne foretage en målrettet beskyttelse af drikkevandsressourcerne i ”Områder med særlige drikkevandinteresser”, (OSD) og i indvindingsoplande til almene vandværker udenfor OSD, skal der foretages en geologisk kortlægning af både grundvandsressourcen og beskyttelsen af den, samt en kortlægning af nuværende og potentielle forureningskilder. I dag er det Statens Miljøcentre som udfører den geologiske kortlægning af områderne. I Silkeborg Kommune udføres kortlægningen af Miljøcenter Århus. Kortlægningen danner baggrund for Silkeborg Kommunes indsatsplanlægning – læs mere herom i afsnit ”Indsatsplaner for drikkevandsbeskyttelse”
Kortlægningen skal være afsluttet med udgangen af 2015 og status omkring planlagte og afsluttede kortlægninger kan følges på Miljøcenter Århus hjemmeside.
I Silkeborg Kommune har Miljøcenter Århus påbegyndt den geologiske kortlægning i OSD-områder ved Sorring, Thorning/Kjellerup og Kragelund.
For at sikre at udførelsen og afrapporteringen af grundvandskortlægningen til og med 2015 sker efter ensartede principper i alle miljøcentre og for at sikre et ensartet, fagligt veldokumenteret grundlag for at kommunerne kan udarbejde sikre indsatsplaner, har Staten udarbejdet fælles retningslinjer for gennemførelsen af den gebyrfinansierede kortlægning. Retningslinjerne er beskrevet i et administrationsgrundlag, som kan ses her.
Af dette administrationsgrundlag fremgår bl.a:
”Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning skal danne grundlag for en målrettet beskyttelse af drikkevandsressourcen for fortsat at kunne opretholde, at det danske drikkevand baseres på en simpel rensning af grundvandet. Den målrettede beskyttelse er baseret på en kortlægning og udpegning af de områder, hvor en ekstraordinær indsats er nødvendig.
Kortlægningen er en forudsætning for, at beskyttelsen af grundvandet kan gennemføres så målrettet og præcist som muligt. På baggrund af kortlægningen har kommunerne en pligt til at udarbejde indsatsplaner, som beskriver de tiltag der skal beskytte grundvandet, f.eks. frivillige aftaler om nedbringelse af nitratudvaskning. Hvis frivillige aftaler ikke kan opnås, og der er udarbejdet en indsatsplan, kan kommunen pålægge grundejeren rådighedsindskrænkninger mod erstatning.
Kortlægningen skal derfor være tilstrækkelig robust til, at resultaterne heraf udgør et fagligt veldokumenteret grundlag for beskyttelse af grundvandet mod fremtidige forureninger. Kortlægningen kan ligeledes udgøre grundlaget for at afhjælpe følgerne af tidligere forureninger gennem arealmæssige reguleringer og andre konkrete foranstaltninger.
Kortlægningen foregår ved at afgrænse og bestemme:
Kortlægningen skal være afsluttet med udgangen af 2015 og status omkring planlagte og afsluttede kortlægninger kan følges på Miljøcenter Århus hjemmeside.
I Silkeborg Kommune har Miljøcenter Århus påbegyndt den geologiske kortlægning i OSD-områder ved Sorring, Thorning/Kjellerup og Kragelund.
For at sikre at udførelsen og afrapporteringen af grundvandskortlægningen til og med 2015 sker efter ensartede principper i alle miljøcentre og for at sikre et ensartet, fagligt veldokumenteret grundlag for at kommunerne kan udarbejde sikre indsatsplaner, har Staten udarbejdet fælles retningslinjer for gennemførelsen af den gebyrfinansierede kortlægning. Retningslinjerne er beskrevet i et administrationsgrundlag, som kan ses her.
Af dette administrationsgrundlag fremgår bl.a:
”Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning skal danne grundlag for en målrettet beskyttelse af drikkevandsressourcen for fortsat at kunne opretholde, at det danske drikkevand baseres på en simpel rensning af grundvandet. Den målrettede beskyttelse er baseret på en kortlægning og udpegning af de områder, hvor en ekstraordinær indsats er nødvendig.
Kortlægningen er en forudsætning for, at beskyttelsen af grundvandet kan gennemføres så målrettet og præcist som muligt. På baggrund af kortlægningen har kommunerne en pligt til at udarbejde indsatsplaner, som beskriver de tiltag der skal beskytte grundvandet, f.eks. frivillige aftaler om nedbringelse af nitratudvaskning. Hvis frivillige aftaler ikke kan opnås, og der er udarbejdet en indsatsplan, kan kommunen pålægge grundejeren rådighedsindskrænkninger mod erstatning.
Kortlægningen skal derfor være tilstrækkelig robust til, at resultaterne heraf udgør et fagligt veldokumenteret grundlag for beskyttelse af grundvandet mod fremtidige forureninger. Kortlægningen kan ligeledes udgøre grundlaget for at afhjælpe følgerne af tidligere forureninger gennem arealmæssige reguleringer og andre konkrete foranstaltninger.
Kortlægningen foregår ved at afgrænse og bestemme:
- Grundvandsmagasiner
- Omfang af beskyttende dæklag over grundvandsmagasinerne
- Grund- og drikkevandskemiske forhold (vandets kvalitet)
- De hydrologiske forhold, dvs. grundvandsdannelse, grundvandets strømningsforhold
- Nuværende arealanvendelse, der virker grundvandsbeskyttende eller grundvandstruende, samt forureningskilder
- Sårbare områder og revidere andre områdeafgrænsninger ”
