Hunde i naturen
Silkeborg Kommune oplever, at mange borgere ikke respekterer, at hunde skal føres i snor i kommunens skove og på offentligt tilgængelige naturarealer, selvom der er skiltet tydeligt.
Løse hunde kan være til stor gene for andre borgere og i særdeleshed for børn. Løse hunde kan skræmme og jage vildt. I indhegninger med får, kreaturer eller heste er der risiko for at dyrene bliver skambidt eller jaget ud af indhegningen.
Ifølge Naturbeskyttelseslovens § 23 og § 24 skal hunde føres i snor i skove og på åbne udyrkede arealer, medmindre andet er aftalt med lodsejeren.
Færdsel med løs hund på de pågældende arealer kan derfor medføre politianmeldelse.
Se mere om færdsel med hund på offentlige arealer og i naturen
