Bådebroer
Sø- og åbredderne er på lange strækninger i Silkeborg og i Sejs-Svejbæk domineret af de mange bådebroer, der bruges flittigt af bådejerne. Broerne er enten private eller tilhører ejeren af søgrunden, eller de kan være kommunale eller tilhøre et bådelaug, hvor man kan leje en bådplads.
I Brassø, Borresø og Julsø ligger en række anløbsbroer, som er forbeholdt medlemmer af Silkeborg Motorbådsklub og -Sejlklub samt Ry Bådelaug til korte ophold.
Anlæg af broer og bolværk
Opførelse af nye broer og ombygning af gamle broer kræver altid tilladelse fra kommunen. Etablering af bolværk eller andre ændringer af sø- eller åbredden kræver også tilladelse. Anlæg i søer og åer er reguleret i vandløbsloven. Da alle større søer og vandløb er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, kræver opførelse af broer, bolværk og lignende også en dispensation fra naturbeskyttelsesloven.
Som udgangspunkt kan grundejere med søgrund ved Silkeborg Langsø og Gudenåen syd for Silkeborg få lov til at opføre én bådebro til egen brug. Broen må normalt højst være 6 m lang og 1 m bred. ved de øvrige søer og åer skal det i hvert tilfælde vurderes, om en bro vil forstyrre dyrelivet eller være til skade for natur og miljø, inden der kan gives tilladelse.
Bådehavne og slæbesteder
Silkeborg Kommune ejer en del bådebroer, hvor man kan søge om en plads til sin båd. Bådepladserne ligger i Indelukket, ved Hattenæs, Havnen, Stiftelsesbygningerne og Vandrerhjemmet på Åhavevej samt i Laven. Læs mere her
I Sejs-Svejbæk er der en del private bådelaug, hvor man kan leje en bådeplads, eller der kan være en tinglyst rettighed til en ejendom om rettighed til en bådeplads.
Ved Remstrup Å i Indelukket er der et slæbested, hvor man kan komme med sin båd og sætte den i vandet. Der er bom ved slæbestedet, og det koster 75 kr. at sætte båden i vandet og 75 kr. at tage den op igen.
Husk at der altid skal være registreringsnummer på motor- og sejlbåde - enten et fast nummer eller et gæstenummer. Læs mere her