www.silkeborgkommune.dk

Billeder skoleområdet Silkeborg Kommune

Billeder skoleområdet Silkeborg Kommune

 

Hoved menu

Hoved indhold

Skolen i biografen 

Skolen i biografen er et projekt i samarbejde med Det Danske Filminstitut og CFU Århus (Center for Undervisningsmidler).

Silkeborg Kommune er tilmeldt ordningen til spillesteder i Bio Silkeborg og Bio Kjellerup.

Brugen af film i undervisningen er blevet et naturligt element i de seneste par år, og der undervises mere målrettet i film og filmiske virkemidler. Dette projekt støtter godt op omkring denne udvikling.

Filmene er udvalgt af film- og mediekonsulenter ved Det danske Filminstitut (DFI), CFU Århus og repræsentanter for de deltagende kommuner. Der er spændende og vedkommende film til alle klassetrin fra børnehaveklassen op til ungdomsuddannelserne.

For at få det fulde udbytte er det vigtigt, at klassen, før og efter de har set filmen, arbejder grundigt med filmen i undervisningen. Til lærernes hjælp har DFI udarbejdet et undervisningsmateriale tilrettelagt af erfarne mediepædagoger, hvilket giver læreren et godt udgangspunkt til at forberede eleverne på at se filmene. 

Materialerne til de udvalgte spillefilm kan frit hentes på Det Danske Filminstituts hjemmeside.

En biografbillet koster kun 10. kr. pr. elev. Skolen sørger selv for eventuelle transportomkostninger.

Der bliver udsendt en brochure til skolerne omkring sommerferien, hvor man kan læse mere om bookning af billetter, m.v. 

Al tilmelding til filmvisningerne foregår udelukkende elektronisk på Dansk filminstituts hjemmeside, hvor der både er en oversigt over de valgte film og en spilleplan for sæsonen. Man vil ligeledes kunne se, hvor mange ledige pladser, der er til hver enkelt forestilling.
 
 
Siden er sidst redigeret af: Stine Borup Christensen, Skoleafdelingen - 14. juli 2010 08:25