www.silkeborgkommune.dk

Billeder skoleområdet Silkeborg Kommune

Billeder skoleområdet Silkeborg Kommune

 

Hoved menu

Hoved indhold

Generelle regler for sejlads i mindre både i forbindelse med skolens virksomhed, oversat 
  • Hvis skolen eller institutionen låner eller lejer f.eks. kanoer, så skal skolen selv lave en sikkerhedsinstruks for sejlads. 
  • Hvis skolen eller institutionen tager på sejlads med naturvejleder (f.eks. Silkeborg Naturfagscenter), skal de sikre sig, at pgl. har lavet en sikkerhedsinstruks for sejlads med sine kanoer. 
  • Man kan lave en sikkerhedsinstruks online hos Søfartsstyrelsen. Kopien skal opbevares på skolen. Søfartsstyrelsen skal ikke godkende den enkelte sikkerhedsinstruks, men de vil lave stikprøver. 
Er man i tvivl på skolen eller institutionen om udarbejdelse af sikkerhedsinstruksen, må man gerne kontakte Silkeborg Naturfagscenter ved Lars Nygaard, ln@fvc.dk.  


Generelle regler for sejlads i mindre både i forbindelse med skolens virksomhed, officielle 
Søfartsstyrelsen har den 27. maj 2011 fremsendt en skrivelse, hvori Søsikkerhedslovens almindelige bestemmelser for bl.a. skolers sejlads med elever gennemgås.

For mindre både (kanoer, sejl- og motorjoller, der typisk anvendes til vandsport m.m.), der stilles til rådighed for elevernes eget brug eller anvendes i pædagogisk tilrettelagt samvær, skal skolen sikre følgende: 

  • Såvel elever som forældre skal informeres om, at det er udøverens viden, færdigheder og omtanke, der er afgørende for, at sejladsen bliver gennemført uden uheld. 
  • At skolerne opstiller klare retningslinjer for anvendelse af de både, der planlægges sejlads med. 
  • At elevernes deltagelse i sejladsen sker på frivillig basis. 
  • At elevens forældre har givet skriftlig accept til den sejlads, der er planlagt. 
  • At redningsvest og eventuel våd- eller tørdragt er CE mærkede. 
  • At fartøjet – hvis relevant – er CE mærket og i øvrigt er i forsvarlig stand. 
  • At eleven er kompetent til aktiviteten, kan svømme og er i stand til at udvise godt sømandskab.

Link: Information til skoler, institutioner m.v. om sejlads med elever på Søfartsstyrelsens hjemmeside.

Skolens virksomhed omfatter undervisningsdel og fritidsdel.
 
 
Siden er sidst redigeret af: Helle Præsius Busk, Skoleafdelingen - 11. maj 2012 18:16