- Sociale legater 2
- (9. juni 2010)
- Tilsynsrapporter
- (16. juni 2009)
- Retningslinier for tilskud til frivilligt socialt arbejde
- (9. oktober 2007)
- Boenheder
- (12. september 2007)
- Stofmisbrugsbehandling
- (12. september 2007)
• Aktiviteter, hvor den frivillige indsats er kernen i projektet.
• Aktiviteter, der medinddrager brugerne i bredt omfang.
• Aktiviteter, der bidrager til at styrke det sociale netværk.
• Aktiviteter, der gennem støtte og rådgivning eller anden aktivitet sigter mod at forebygge problemer for ensomme og socialt vanskeligt stillede borgere med henblik på større indhold i tilværelsen.
Aktiviteter der er oprettet - og/eller - modtager støtte fra andre fagudvalg eller efter anden lovgivning er ikke omfattet af frivillighedspolitikken og kan derfor ikke få støtte efter Servicelovens § 18.
Som eksempel kan nævnes Bruger- og Pårørenderådene efter Servicelovens § 17, Pensionistforeninger og klubber med støtte efter servicelovens § 79, Ældrerådet efter Retssikkerhedslovens § 30 og forskellige foreninger under Fritids- og Kulturudvalget med støtte fra bl.a. folkeoplysningsloven.
Dette gælder ligeledes for foreninger, som udfører frivilligt socialt arbejde i direkte tilknytning til beboere på plejehjem og plejecentre. Disse foreninger er heller ikke opfattet af frivillighedspolitikken og kan derfor ikke få støtte fra Socialudvalgets § 18 pulje. I stedet henvises til særskilt pulje under Ældre- og Sundhedsudvalget.
STØTTEPULJER.
Silkeborg Kommune afsætter hvert år et beløb på budgettet til støtte til frivilligt socialt arbejde.
Af budgetbeløbet kan kommunen forlods afsætte puljer til specifikke tiltag.
Det kan f.eks. være puljer til socialt udstødte, til misbrugsområdet, til klubarbejde for sindslidende eller til særlig indsats for flygtninge og flygtningebørn.
Desuden kan der afsættes puljer til nye initiativer eller uddannelses- og kursusvirksomhed for frivillige.
Puljer der ikke bliver brugt, overføres til hovedpuljen.
HVEM KAN FÅ STØTTE.
• Frivillige foreninger og organisationer.
• Borgerinitiativer af en mindre formel karakter – f.eks. forskellige former for ”græsrodsorganiseringer”.
• Frivillig social indsats udenfor en frivillig forening eller organisation - f.eks. aktiviteter, der foregår i tilknytning til boligforeninger, idrætsforeninger, fagforeninger eller virksomheder.
Der kan ikke gives støtte til enkeltpersoner.
BØRNEATTEST
Hvis den søges om støtte til aktiviteter for børn og unge under 15 år skal lovpligtige børneattester foreligge for de frivillige personer, der har den direkte kontakt til børnene/de unge.
HVORDAN FÅR MAN STØTTE.
Socialudvalget uddeler støtte til frivilligt socialt arbejde i slutningen af kalenderåret til det efterfølgende års aktiviteter.
Ansøgning om støtte skal ske på ansøgningsskema - findes under punktet "Ansøgningsskema".
Ansøgningsskema indsendes til kommunen i november måned og behandles af Socialudvalget i december. Udbetaling finder sted straks efter nytår.
ANNONCERING.
I september eller oktober måned bliver der annonceret i dagspressen om støtte til frivilligt socialt arbejde, herunder hvilke særlige områder, der afsættes puljer til.
REGNSKAB.
Alle der har modtaget støtte efter § 18 skal hvert år inden den 1. marts fremsende regnskab for det projekt/aktivitet som tilskuddet er ansøgt og anvendt til. Regnskabet skal være underskrevet af den eller de personer, som er regnskabsansvarlig(e) for støttebeløbet. Såfremt regnskab ikke indsendes, kan kommunen kræve at få de tildelte støttemidler tilbage. Hvis støttebeløbet er brugt til andet formål end det, der er angivet i ansøgningen, vil der ligeledes blive krævet tilbagebetaling.
EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE INDSATS.
Både kommunen og de frivillige foreninger og organisationer har en interesse i at vide, hvordan de kommunale støttemidler bruges. Der vil fra tid til anden blive udsendt et evalueringsskema, udarbejdet således, at der kan måles på flere forskellige faktorer, f.eks. antal af frivillige hjælpere, målgrupper for den sociale indsats, antal af personer, som nyder gavn af indsatsen ect.
Ud over at en evaluering giver nogle nyttige faktuelle oplysninger, så kan resultatet af en evaluering også bruges som vidensdeling foreningerne imellem.