På Alkoholrådgivningen tilbydes ambulant behandling af mennesker med alkoholproblemer. Vi arbejder primært ud fra en kogknitiv adfærdsterapeutisk metode, men også ud fra en integreret systemisk forståelsesramme. Alkoholrådgivningens kerneydelser består pt. af udredning, visitation og behandling af den misbrugende, men der er en stigende opmærksomhed på at inddrage pårørende i behandlingen. Behandlingstilbudet består af psykoedukation, individuelle samtaler, evt. par/familiesamtaler samt mulighed for gruppebehandling og dagbehandling. Det er også muligt at viderehenvise til døgnbehandling i og uden for Silkeborg Kommune regi.