www.silkeborgkommune.dk

Forårsbilleder Silkeborg Kommune

Forårsbilleder Silkeborg Kommune

Forårsbilleder Silkeborg Kommune

 

Hoved menu

Rådgivning til børn og unge 

 
Silkeborg Kommune tilbyder forskellige former for rådgivning til børn og unge. På denne side kan du finde information om:

  • Projekt "Kernesund" - for familier med overvægtige småbørn i alderen 3-6 år
  • Behandling med ringeapparat ved ufrivillig natlig vandladning
  • Opfølgning på ophold på Julemærkehjem
  • Skolesundhedspleje
  • Børnegruppe for børn som har én forælder med erhvervet hjerneskade

 

 

Projekt "Kernesund" - for familier med overvægtige småbørn i alderen 3-6 år

Formål:

At skabe varige livsstilsændringer i familier med overvægtige børn i 3-6 års alderen.

Målgruppe:

Overvægtige 3-6-årige børn og deres familier

Børn med stigende BMI kurve

Børn med BMI på eller over 97% percentil

Indhold:

6 Hjemmebesøg over 1½ år, samt evt samarbejde med prakt læge og daginstitution.

Hjemmebesøg: Barnet vejes og måles, taljemål.

Individuel vejledning til forældre.

Praktisk:

6 Hjemmebesøg over 1½ år

Gratis kommunalt tilbud.

 

Hvem kan henvende sig ?

1 Forældre

2 Barnets sundhedsplejerske

3 Praktiserende læge

4 Daginstitution

Visitation:

Kontakt til sundhedsplejerske Marianne Krogh 24285546

Marianne.Krogh@Silkeborg.dk

Information:

http://www.silkeborgkommune.dk/borger/b%c3%b8rn+og+unge/sundhedspleje

 

Forfatter:

Marianne Krogh, sundhedsplejerske


 


Behandling med ringeapparat ved ufrivillig natlig vandladning

Formål:

Behandling af ufrivillig natlig vandladning hos skolebørn ved hjælp af ringeapparat og tisselagen.

Målgruppe:

Børn over 7 år som af egen læge er udredt, og hvor der kun er tale om enuresis. Børn som har lille blærekapacitet og hvor der er evidens for denne behandlingsform. Desuden skal der hos barn og forældre være motivation for denne behandlingsform.

Indhold:

Behandlingen består af råd og vejledning om behandlingsformen og at gøre barnet selv aktiv og motiveret for at blive tør om natten. Forældrene er under forløbet i løbende kontakt med sundhedsplejen.

Praktisk:

Når sundhedsplejen har modtaget henvisning, får forældrene besked om at de vil blive kontaktet af den sundhedsplejerske som er på barnets skole. Sundhedsplejersken tager ud til familien og vejleder i brug af ringeapparatet og tisselagnet. Der udleveres en pjece med vejledning og instruktion. Behandlingen strækker sig over min. 6 uger og afsluttes efter max. 3 måneder.

Egen læge modtager efter afsluttet behandling resultatet af behandlingen.

Visitation:

Familiens praktiserende læge kan efter at barnet er udredt, visitere til sundhedsplejen. Barnet skal være min. 7 år, da behandlingsformen kræver at barnet modenhedsmæssigt selv kan deltage aktivt i behandlingen.
 

Information:

Der er udarbejdet en informationspjece omkring det praktiske i denne behandlingsform. Pjecen findes på sundhedsplejens hjemmeside. Silkeborgkommune/børn og unge/sundhedsplejen/natlig vandladning.

Forfatter:

Lisbeth Milsgaard, ledende sundhedsplejerske .



 

Opfølgning på ophold på Julemærkehjem

Formål:

At følge op på de overvægtige børn efter deres vægttab og støtte familierne så de føler sig bedre rustet til et liv med risiko for overvægt samt forankring af en livsstil, der kan stabilisere barnet på det fysiske plan.

Målgruppe:

Overvægtige børn, der har afsluttet et ophold på et Julemærkehjem.

Indhold:

Vejledning og støtte – kost og motion - til barnet og dets familie efter endt ophold på Julemærkehjemmet. Desuden foretages måling af vægt, højde og talje ved hvert besøg.

Praktisk:

Hver familie tilbydes over en periode på 9 – 12 mdr. efter barnets ophold 4 – 5 besøg i hjemmet.  Hvert besøg varer ca. 1½-2 timer.

Tilbudet er gratis.

Familien kontaktes så snart vi har fået besked fra Julemærkehjemmet.

Visitation:

Familien informeres om dette tilbud, og at det foregår i et samarbejde med Julemærkehjemmet.

Information:

Information om tilbudet fra sundhedsplejen/Julemærkehjemmet.

Forfatter:

Birgitte Yde, sundhedsplejerske



 

Skolesundhedspleje

Formål:

At sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

Målgruppe:

Alle skolebørn i Silkeborgkommune og deres forældre

Indhold:

Årlig kontakt til alle børn.

I børnehave- og 1. klasse: sundhedssamtale med barnet og dets forældre. I børnehaveklassen er vægten lagt på det fysiske, i 1. klasse på barnets trivsel.

2. og 3. klasse: sundhedsundervisning i klasse eller gruppe.

4. klasse: individuel sundhedssamtale

5. klasse. Undervisning om pubertet (i grupper)

6. og 7.  klasse: individuel sundhedssamtale.

8. klasse: Sundhedsundervisning i klasse eller gruppe.

9. klasse: udskolingsundersøgelse.

Ved alle sundhedssamtaler måles og vejes børnene og får foretaget synsprøve. I børnehaveklassen og ved udskolingsundersøgelsen fortetages høreprøve.

Der kan tilbydes ekstra undersøgelser og samtaler ved behov.

Hvis flere børn har fæles problemstillinger af sundhedsmæssig karakter, kan der iværksættes særlige tiltag.

Sundhedsplejersken indgår i tværfagligt samarbejde på skolerne, er bl.a. med i møder for den koordinerende indsats.

Praktisk:

Sundhedsplejen har kontor på Agertoften 2 i Kjellerup.

Den enkelte sundhedsplejerske har faste skoledage, se kommunens hjemmeside www.silkeborgkommune.dk under skole og uddannelse.

Visitation:

Alle elever, forældre, lærere eller pædagoger kan henvende sig.

Information:

Lisbeth Milsgaard,
ledende sundhedsplejerske
Tlf.:8970 1689

Forfatter:

Gitte Strøm, sundhedsplejerske

 



Børnegruppe for børn som har én forælder med erhvervet hjerneskade – et tilbud under Hjerneskadeteamet

Formål:

At yde støtte til børnene og tage hånd om børnenes følelsesmæssige behov i den svære situation, hvor den ene forælder er blevet skadet. Gruppen er tænkt som et frirum, hvor barnet kan være sammen med andre børn i samme situation og dermed opleve, ikke at være alene med problematikken.

 

Målgruppe:

Børn i alderen 8-17 år, der er bosiddende i Silkeborg Kommune, og som er børn i en familie, hvor en af forældrene har fået en hjerneskade. Barnet skal kunne tale og forstå dansk. Børn med psykiatriske diagnosticerede lidelser og misbrugsproblemer kan som hovedregel ikke deltage i grupperne.

 

Indhold:

Grupperne er sammensat ud fra alder og løber over 8-10 uger. Der er max. 6 deltagere i gruppen. Indhold i forløbet kan fx være:

  • Hjernens opbygning
  • Følger efter en hjerneskade
  • Egen reaktion på at få en hjerneskadet forælder
  • Forandringer i familien

Forløbet er en blanding af teori, praktiske eksempler og egne erfaringer.

 

Praktisk:

Det er gratis at deltage.

 

Visitation:

Der er ingen visitation. Før start i børnegruppen afholdes en forsamtale med forældrene og barnet, hvor begge parter kan få oplysninger og indsigt i gruppeforløbet. Dette for at begge parter føler sig trygge i forhold til forløbet. Desuden skal forældrene underskrive en samtykkeerklæring med tilladelse til, at barnet må deltage i gruppen.

 

Information:

Fås hos Hjerneskadeteamet:

Hjemmevejleder Lene Johansen tlf. 30 92 78 31, mail lene.johansen@silkeborg.dk

Hjemmevejleder Anita Sucksdorff tlf. 23 61 71 78, mail anita.sucksdorff@silkeborg.dk

 

Forfatter:

Mia Butler, Sundhedsfremme og Forebyggelse

 

 


 
 
Siden er sidst redigeret af: Mette Ryssel Dahl, Sundheds- og Omsorgsafdelingen - 26. juli 2010 11:40