www.silkeborgkommune.dk

Billeder Sundhedsområdet Silkeborg Kommune

Billeder Sundhedsområdet Silkeborg Kommune

 

Hoved menu

Hoved indhold

Projekt ”Op og stå – Ud og gå”  

Projekt ”Op og stå – Ud og gå” handler om at forebygge fald blandt borgere over 65 år.

Du kan være med i projektet, hvis du indenfor de seneste to år har fået en rollator, en stok eller et nødkaldsapparat. Herudover skal du have mulighed for og lyst til at træne på hold.

Du vil lære om:
  • Hvordan du undgår at falde
  • Hvad du gør, hvis du alligevel falder

 

Indhold
Projekt ”Op og stå – Ud og gå” vil tilbyde dig et forløb på ca. 6 måneder som indeholder:
  • Fysisk træning på hold med ca. 14 deltagere 
  • Selvtræning efter instruktion 
  • En samtale om dit helbred i forhold til kost og medicin 
  • En samtale om din dagligdag i og omkring dit hjem, for at mindske faldrisici.

 

Sådan foregår det
Samtalerne om dit helbred, din hverdag og dit hjem med eventuelle hjælpemidler vil
foregå ved besøg hos dig.

Træningen foregår på hold, varer 1 time
De første 2 måneder trænes 2 gange om ugen.
De næste 2 måneder trænes 1 gang om ugen.
De sidste 2 måneder trænes hver anden uge.
Mød op i løstsiddende tøj samt snøresko eller lignende.

Projekt ”Op og stå – Ud og gå” er et projekt i Træningssektionen i Silkeborg Kommune. Økonomien til projektet er bevilliget af Socialministeriet.

Praktiske informationer:
Det er gratis at deltage i projekt ”Op og stå – Ud og gå”

Transport: Transporten til og fra træning sørger du som udgangspunkt selv for. Efter gældende regler kan der bevilliges transport med Midttrafik med en egenbetaling på 15 kr. pr. tur.

Vil du vide mere om dine muligheder for at deltage i projektet, er du velkommen til
at kontakte os.

Projektleder/Sygeplejerske: Jette Thestrup: 21 69 43 10
Ergoterapeut: Linette Holm: 21 69 47 04
Fysioterapeut: Aisling Fitzmaurice
Fysioterapeut: Charlotte Bonner
Fysioterapeut: Sidsel Nilou

Klik på folderen, hvis du vil læse om projektet (pdf)


 
 
Siden er sidst redigeret af: Stine Egholm Homann, Kommunikation - 15. juli 2011 12:08