www.silkeborgkommune.dk

Forårsbilleder Silkeborg Kommune

Forårsbilleder Silkeborg Kommune

Forårsbilleder Silkeborg Kommune

 

Hoved menu

Klipning af hæk 

 

Træer og buske på arealer langs veje, fortove, stier, cykelstier og rabatter skal i henhold til § 103, stk. 2 i Vejloven og § 47 i Lov om private fællesveje beskæres, så de ikke er til gene for fodgængere, cyklister og bilister.

Hvad skal grundejerne gøre?

Grundejerne skal beskære og klippe, så gældende regler bliver overholdt. Det er ligeledes vigtigt, at beplantningen holdes klippet omkring færdselstavler, vejnavneskilte, vejbelysning og lignende.

Beplantningen må ikke hænge ud over skel, og skal være klippet, så der er en frihøjde fra fortov, cykelsti og rabat til de nederste grene på mindst 2,75 m og målt fra kørebanen skal frihøjden være mindst 4,50 m.Frihøjden på 4,50 m over kørebanen gælder også for den nærmeste meter uden for kørebanen (se tegningen).

Grundejere ved vejkryds skal desuden være opmærksomme på beplantninger på hjørner, der eventuelt skal beskæres i en max. højde i henhold til en tinglyst oversigtsdeklaration.

Hvad kan kommunen gøre?

Undlader en grundejer at udføre sine forpligtelser, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. Dette gælder for alle offentlige veje/stier samt private fællesveje/-stier i byområder.

Er du i tvivl

om forholdene er i orden ved din ejendom, eller ser du steder, hvor bevoksningen er til gene for færdslen, kan du kontakte:

Teknik- og Miljøafdelingen på tlf.  89 70 15 42 - E-mail: teknisk@silkeborg.dk

 

Nyttige links 

 Vejloven jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999

 Privatvejsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999


 
 
Siden er sidst redigeret af: Ina Madsen, Teknik - 22. juni 2010 11:11