www.silkeborgkommune.dk

 

Hoved menu

Hoved indhold

Parkeringskontrol 

 
Silkeborg Byråd har vedtaget at kommunen varetager parkeringskontrollen i Silkeborg Kommune. Der er derfor pr. 1. marts 2000 ansat to P-vagter. Tidligere varetog politiet denne opgave.

Det er P-vagternes opgave at kontrollere, at parkeringsreglerne overholdes i hele Silkeborg Kommune. Parkeringskontrollen foregår elektronisk, dvs. at P-vagterne gennemfører alle registreringer på en lille håndterminal. Efter endt observationstid bliver der udskrevet en talon, som klæbes på girokortet. Af talonen fremgår P-vagternes registreringer, fx køretøjets registreringsnummer, type og mærke - dato og tidspunkt for noteringen - stedet, hvor køretøjet er noteret - forseelsens art.

Efter endt arbejdsdag overføres oplysningerne fra håndterminalerne via Centralregistret for Motorkøretøjer til kommunens regnskabssystem, hvor det kontrolleres om kontrolafgifterne betales til tiden.

Parkeringskontrollen er organiseret under Teknik- og Miljøafdelingen, Vej- og Trafiksektionen. Spørgsmål vedrørende parkeringskontrol kan derfor rettes dertil. BEMÆRK dog, at klager over parkeringsafgifter skal være skriftlige for at blive behandlet.

Se også:
 
 
Siden er sidst redigeret af: Ina Madsen, Teknik - 26. februar 2010 14:16