www.silkeborgkommune.dk

 

Hoved menu

Hoved indhold

Tilladelsers indhold, varighed og bortfald 

 
Kommunen kan - hvis ikke andet er nævnt i en tilladelse - med øjeblikkelig virkning ændre eller tilbagekalde tilladelsen uden erstatning.

Kan et tilladt arrangement ikke afvikles, berettiger dette ikke arrangøren til erstatning fra kommunen.

En tilladelse er personlig og kan ikke overdrages, fremlejes eller udlånes.

Ved særlig råden over vejareal, skal der i enhver sammenhæng udvises hensyn. Beplantning, belægning, udstyr og lignende må ikke beskadiges, og brandsluknings- og redningsvirksomhed skal kunne udføres.

Tilladelsesindehaveren er ansvarlig for overholdelse af vilkår givet i tilladelsen. Respekteres vilkårene ikke, anses tilladelsen for misligholdt og den bortfalder omgående og uden erstatning.

Tilladelsesindehaveren er ansvarlig og erstatningspligtig for enhver skade og ethvert uheld, der opstår som følge af benyttelse af tilladelsen. Tilladelsesindehaveren er desuden ansvarlig for renholdelse, herunder snerydning og grusning, af det areal tilladelsen omfatter.

Hvis udnyttelse af en tilladelse har medført beskadigelser af vejbefæstelse eller lignende, skal det beskadigede udbedres for tilladelsesindehaverens regning. Forpligtelsen hertil bortfalder ikke med tilladelsens ophør. Hvis retablering ikke er sket inden udløb af en fastsat frist, kan kommunen lade arbejdet udføre for tilladelsesindehaverens regning.

Tilladelsesindehaveren er ansvarlig for overholdelse af vilkår givet i tilladelsen.

Tilladelsesindehaveren skal sikre sig eventuelle andre nødvendige tilladelser fra f.eks. levnedsmiddelkontrollen og politiet (næringsbrev, alkoholbevilling, tilladelse til bortlodning og lignende).

Silkeborg Kommune kan til enhver tid placere blomsterkummer, bænke med mere på arealer til udstillinger, udeservering og lignende efter forhandling med de berørte parter.

Ved ledningsbrud og lignende bortfalder en tilladelse midlertidigt med omgående virkning.
 
 
Siden er sidst redigeret af: Ina Madsen, Teknik - 27. december 2006 13:11