Billeder Erhverv Silkeborg Kommune

Billeder Erhverv Silkeborg Kommune

Billeder Erhverv Silkeborg Kommune

 

Hoved menu

Hoved indhold

Nyttig information 

Nedenfor finder du en række informationer, der kan være nyttige at kende når du køber en erhvervsgrund.

 
Reservation af erhvervsgrunde

En interesseret køber af en erhvervsgrund har mulighed for at reservere en nærmere angivet erhvervsgrund i en periode på 2 måneder.

En interesseret køber kan kun reservere én grund.

En reserveret grund er stadig til salg, men den, der har grunden reserveret, har en forkøbsret til grunden i reservationsperioden. Kommer der en køber til grunden, skal den, der har grunden reserveret, inden 5 dage træffe beslutning om, hvorvidt han ønsker at købe grunden.

Har ingen andre i reservationsperioden udtrykt ønske om at købe grunden, kan reservationsperioden forlænges med 2 måneder.

En erhvervsgrund kan at den samme interesserede køber max. reserveres i 4 måneder.

 
Salgsvilkår

Købsprisen
Købesummen betales kontant til Silkeborg Kommune, senest på overtagelsesdagen.

Overtagelsesdag
Overtagelsesdagen kan senest fastsættes en måned efter den 1. i måneden efter kommunen har modtaget og accepteret en henvendelse om køb af erhvervsgrunden, med mindre arealet ikke er byggemodnet.

Tilslutningsafgifter
Samtlige tilslutningsafgifter, som forfalder til betaling, når grunden byggemodnes, indarbejdes i købsprisen.

De tilslutningsbidrag, som forfalder til betaling efter byggemodningen, er ikke indregnet i købsprisen, og indbetales af køber direkte til leverandøren.

Udstykning
Erhvervsgrunden udstykkes via landinspektør. Udstykningsomkostningerne deles mellem køber og sælger med halvdelen til hver part.

Jordbundsforhold
Erhvervsarealet overtages af køber, således som det er og forefindes og som beset af køber.

Det bemærkes specielt i denne forbindelse, at Silkeborg Kommune ikke har undersøgt jordbundsforholdene, og derfor fraskriver sig ethvert ansvar for grundens bæreevne og beskaffenhed.

Køber opfordres til at rette henvendelse til sagkyndige med henblik på at udføre geotekniske undersøgelser før overtagelsesdagen.

Såfremt køber kan dokumentere, at der i forbindelse med byggeri på grunden skal foretages ekstraordinært omfattende funderingsarbejde på grund af jordbundsforholdene, kan køber annullere handlen inden 6 uger fra overtagelsesdagen.

Ved jordbundsforhold, der gør, at der skal udskiftes ikke bæredygtig jord og etableres sandpude, kan der ydes refusion efter nærmere angivne regler.

Omkostninger ved handlen
Hver part bærer egne advokatomkostninger. Købers advokat udfærdiger skøde og omkostningerne hertil bæres udelukkende af køber. Tinglysningsafgiften betales af køber og sælger med halvdelen til hver.
 
 
Siden er sidst redigeret af: Anja Berthelsen, Ejendomme og intern service - 11. april 2012 08:32