Hoved indhold
Virksomhed i landbrugsbygninger
Kommunen skal vurdere forholdene, inden du etablerer virksomheden. Det betyder, at du skal ansøge om at etablere erhverv i tidligere landbrugsbygning.
Efterfølgende kan du udvide din mindre virksomhed til en størrelse, hvor den ikke generer bl.a. miljøet og naboer væsentligt.
Virksomheden skal startes i bygninger, der er mere end fem år gamle. Bygningerne skal kunne bruges, som de er eller med en mindre om- eller tilbygning.
Følgende erhverv kan indrettes i sådanne bygninger:
- håndværks- og industrivirksomhed,
- mindre butikker,
- lager- og kontorformål m.v.
- liberale erhverv
Virksomheden må kun have et lille udendørs oplag. F.eks. betyder det, at en bilsalgsvirksomhed kun have 5 biler udendørs.
Det samlede butiksareal må være op til 250 m2.
Øvrige virksomheder kan som udgangspunkt udvide som minimum op til 500 m2 (visse vilkår skal være opfyldt).
Hvad sker der, hvis virksomheden vokser?
Hvis din virksomhed får succes og du har behov for at udvide til mere end en mindre virksomhed, så vil din virksomhed skulle flytte til et egentligt erhvervsområde.
Du skal overveje om du fra starten bør finde et sted i et erhvervsområde med passende udvidelsesmuligheder, ligesom du skal overveje hvornår flytningen fra den tidligere landbrugsejendom skal ske i forhold til de bygningsmæssige investeringer du foretager.
Spildevand
Hvis din virksomhed har brug for at aflede spildevand, vil det også være godt at placere din virksomhed i et erhvervsområde.
I erhvervsområder kan spildevand afledes til offentligt kloaksystem, hvorimod det på landet er svært at få tilladelse til at etablere eget renseanlæg.
Få inspiration og flere informationer
Du bør besøge hjemmesiden Genanvend gården med succeshistorier og værktøjer til at hjælpe dig igang.
