Hoved indhold
Skal min virksomhed udarbejde grønt regnskab?
Hvem har pligt til at udarbejde grønt regnskab?
Kun virksomheder med en vis miljøbelastning har pligt til at udarbejde grønt regnskab. Virksomheden skal være anført på bilag 1 i Bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger
Hvad skal det grønne regnskab indeholde?
Det grønne regnskab skal indeholde oplysninger om virksomhedens miljømæssige forhold. Regnskabet skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og offentliggøres sammen med en udtalelse fra miljømyndigheden eller fra den virksomhed der certificerer virksomheden omkring miljøforhold. Regnskabet skal udformes, så det kan læses og forstås af enhver uden faglig baggrund på området.
Regnskabet skal indeholde oplysninger om virksomheden og dens miljømæssige forhold som angivet i bekendtgørelsens & 9 - 18
Miljøtilsynsmyndighedens udtalelse
Inden 10 uger fra regnskabsårets afslutning indberettes det grønne regnskab elektronisk til Miljøstyrelsen, der videresender regnskabet til udtalelse ved miljømyndigheden. For en del af kommunens virksomheder er miljømyndigheden Silkeborg Kommune. Når miljømyndigheden har udtalt sig om det grønne regnskab, skal regnskabet og udtalelsen sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Frister
Det grønne regnskab og miljømyndighedens udtalelse sendes samlet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Fristen for at indsende det grønne regnskab følger reglerne for indsendelse af de finansielle årsregnskaber.
Offentliggørelse af grønne regnskaber
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggør de grønne regnskaber på www.cvr.dk
Frivilligt grønt regnskab
Enhver virksomhed kan frivilligt udarbejde et grønt regnskab og få det offentliggjort. Det grønne regnskab skal blot følge de krav, der er til de pligtige grønne regnskaber. Frivillige grønne regnskaber sendes også til udtalelse hos miljøtilsynsmyndigheden.
