Billeder Erhverv Silkeborg Kommune

Billeder Erhverv Silkeborg Kommune

Billeder Erhverv Silkeborg Kommune

 

Hoved menu

Hoved indhold

Spildevand fra virksomheder 

 

 

Tilladelse til at aflede spildevand til kloak?
Afledning af spildevand til det offentlige kloaksystem kræver en tilslutningstilladelse, hvis der er tale om disse typer spildevand:

  • Spildevand med forurenende stoffer fra virksomhedens produktion. 
  • Regnvand der indeholder forurenende stoffer fra udendørs produktion eller oplagspladser. 
  • Spildevand fra køkken tilknyttet kantine, restaurant eller andet, hvor der tilberedes mad.

Du skal søge tilladelsen ved Silkeborg Kommune, Teknik & Miljøafdelingen, Søvej 1 eller Teknisk@silkeborg.dk. Du skal også søge tilladelse, hvis du vil ændre eller forøge den afledning af spildevand, der allerede er tilladelse til. Tilladelsen skal være meddelt inden du påbegynder afledning af spildevandet. Selv om du har en byggetilladelse, er det ikke automatisk en tilladelse til at aflede spildevand.

Hvad skal din ansøgning om tilslutningstilladelse indeholde?
Se hvilke oplysninger din ansøgning skal indeholde her.
Send din ansøgning inden du etablerer kloaksystemet, så du allerede på dette tidspunkt er opmærksom på tilladelsens krav til indretning og evt. renseforanstaltninger.

Du er velkommen til at kontakte Silkeborg Kommune, Team Jord & Virksomheder på tlf. 89701525 eller teknisk@silkeborg.dk, hvis du har brug for yderligere oplysninger. Det er en god idé at komme i kontakt med os tidligt i forløbet, i forhold til projektering eller overvejelser om ændret afledning af spildevand, således at krav omkring renseforanstaltninger osv. kan indarbejdes i dit projekt.

Direkte udledning af spildevand til vandløb og søer eller nedsivning
Der vil normalt ikke kunne gives tilladelse til direkte udledning til vandløb og søer eller nedsivning i jorden, af spildevand fra virksomhedens produktion. Kontakt Silkeborg Kommune, Team Vandløb & Søer, tlf. 89701525 eller teknisk@silkeborg.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information herom.

Spildevand fra køkkenfaciliteter
Afledning af spildevand fra køkkenfaciliteter på virksomheder kræver en tilslutningstilladelse. Afledningen skal ske gennem en korrekt dimensioneret fedtudskiller.

Silkeborg Kommunes retningslinjer for dimensionering af fedtudskillere findes her:

Læs om reglerne for tømning af fedtudskillere her

Olieholdigt spildevand
Afledning af olie- og benzinholdigt spildevand fra værksteder, tankpladser o.lign. kræver en tilslutningstilladelse og skal ske gennem en korrekt dimensioneret olie- og benzinudskiller.

Silkeborg Kommunes retningslinjer for dimensionering af olie- og benzinudskillere:

Generelt om olieudskillere

Retningslinier for dimensionering af olie- og benzinudskillere

Læs om reglerne for tømning af olie- og benzinudskillere her:

Mere info
Silkeborg Kommune fører tilsyn med virksomheders afledning af spildevand. Mere information herom her

Kontakt Team Jord & Virksomheder på teknisk@silkeborg.dk eller 89701525 hvis du vil vide mere omkring afledning af spildevand fra virksomheder.

 
 
Siden er sidst redigeret af: Ina Madsen, Teknik - 19. september 2011 13:29