www.silkeborgkommune.dk

Billeder Kommunen Silkeborg Kommune

Billeder Kommunen Silkeborg Kommune

 

Hoved menu

Hoved indhold

Historien bag Silkeborg Kommunes byvåben 

Silkeborg Kommunes byvåben er fra 1900, da Silkeborg fik købstadsrettigheder. Det blev tegnet af arkitekten Anton Rosen. Det blev registreret og beskyttet i 1938. Det er senere blevet forenklet lidt. Formelt betegnes byvåbenet i øvrigt som et "kommunevåben", men det kaldes i daglig tale et byvåben, fordi det historisk set knytter sig til Silkeborg by.

Motivet er beskrevet på denne måde: Et skjold med en bispehue øverst, i midten en borg og nederst Gudenåen. Motivet tager udgangspunkt i sagnet om byens tilblivelse. Bisp Peder af Århus sejlede engang på Gudenåen og overvejede, hvor han skulle bygge sin gård. Han satte sin silkehue i vandet og erklærede, at hvor den flød i land, ville han bygge en gård. Og da han fandt stedet, byggede han gården og kaldte den Silkeborg (efter Danmarks Folkesagn af J.M. Thiele, 1843). Sagnet har ikke bund i virkeligheden, da Silkeborg Slot stammer fra 1385, før bispernes tid.

      
Oprindeligt byvåben fra 1900








 
Nuværende byvåben
 
 
Siden er sidst redigeret af: Anja Bergman Thuesen, Organisation og Personale - 4. september 2008 14:50