www.silkeborgkommune.dk

Billeder Kommunen Silkeborg Kommune

Billeder Kommunen Silkeborg Kommune

 

Hoved menu

Hoved indhold

Historien bag Gjern, Kjellerup og Them kommuners byvåben 



Gjern Kommune

Den tidligere Gjern Kommunes kommunevåben er fra 1970, hvor Gjern Kommune blev dannet af de fire sognekommuner Dallerup, Gjern-Skannerup, Svostrup og Skorup-Tvilum-Voel. Det blev registreret og beskyttet i 1996.
 
Beskrivelse af våbenet: Barselspotte i guld med et rødt skjold som baggrund. Barselspotten blev brugt, når nabokonerne bragte mad til barselskonen og hendes familie. Den symboliserer godt naboskab. Sorring-Toustrup-området var i 1700-1800-tallet centrum for pottemageriet i Danmark, og der findes fortsat et pottemagerværksted, som rækker otte generationer tilbage. Pottens guldfarve relaterer til, at barselspotterne normalt var glaserede med en gullig glasur. Den røde baggrund relaterer til egnens lerholdige jord.
 
Kjellerup Kommune

Den tidligere Kjellerup Kommunes kommunevåben er fra 1969, hvor Kjellerup havde 100 års jubilæum. Det blev registreret og beskyttet i 2003 
  
 
Beskrivelse af våbenet: En gammel brønd af træ på en bakketop. Brønden symboliserer navnet Kjellerup, hvor ’kjel’ er den gamle betegnelse for en brønd og ’rup’ betyder bakketop. Der fandtes fortsat i 1960’erne en række gamle brønde tæt på den bakke, hvor Kjellerup Hallen nu ligger.
 
Them Kommune

Den tidligere Them Kommunes kommunevåben er fra 1956, fra Them Sogn. Det blev registreret og beskyttet i 1996.
 
Beskrivelse af våbenet: En rød bakke med et hjul, to grønne træer og et rødt horn. Den røde bakke symboliserer de mange lyngbakker. Træerne og jagthornet repræsenterer de vildtrige skove, og hjulet symboliserer den lokale træindustri, især hjulmageriet.
 

 
 
Siden er sidst redigeret af: Anja Bergman Thuesen, Organisation og Personale - 4. september 2008 14:48