Praksis for tilladelse til at bruge Silkeborg Kommunes byvåben
Kommunen har tidligere givet tilladelse til brug af byvåbenet i forbindelse med telefonbøger, håndbøger og lign., hvor Silkeborg Kommune er omtalt. Kommunen har også givet tilladelse til brug af byvåbenet til fremstilling af enkelte kunstværker, f.eks. et billedtæppe.
Kommunen har tidligere givet afslag på foreningers brug af byvåbenet, herunder til foreningslogo og emblemer. Kommunen har også givet afslag på virksomheders brug af byvåbenet. Kommunen lægger i øvrigt vægt på, at byvåbenet ikke bruges, så andre kan få det indtryk, at den, som bruger byvåbenet, er en del af den kommunale organisation, at de repræsenterer kommunen eller at kommunen godkender eller på anden måde indestår for deres aktiviteter.
Praksis for tilladelse til at bruge de historiske byvåben
Kommunen har enkelte gange taget stilling til brug af den tidligere Gjern, Kjellerup og Them kommuners byvåben. Der er givet tilladelse til, at nogle lokalråd og et lokalhistorisk arkiv kan bruge en tidligere kommunes kommunevåben som logo. Der kan ikke forventes givet tilladelse til kommerciel brug af de historiske våben.
Ansøgninger
Ansøgning om brug af Silkeborg Kommunes byvåben eller et af de historiske byvåben kan sendes til Silkeborg Kommune, Byrådssekretariatet, Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, eller sendes til kommunen@silkeborg.dk