Hoved indhold
Transport
Antallet af biler i Danmark er stigende. For ca. 40 år siden var der 90 personbiler for hver 1000 danskere. I dag er der ca. 350 personbiler for hver 1000 danskere. Det vil sige, at der kører ca. 2 millioner personbiler rundt på de danske veje. Sammenlagt tilbagelægger disse biler omkring 40 milliarder km pr. år. Det er naturligvis mest miljøvenligt at være flere i bilen, da man på den måde ”deles” om forureningen. Danskernes transportforbrug koster energi, hvilket afspejler sig i, at vi i dag bruger omkring 70 procent af vores samlede olieforbrug til transport. I den forbindelse er den private trafik den store energisluger.
Hvis man ser på perioden fra 1990 til 2004 steg CO2-udledningen fra transporten med 22 %. Da Danmark underskrev Kyoto-aftalen, forpligtede vi os til at nedsætte CO2-udslippet med 21 % inden år 2012 i forhold til år 1990. Hvis Danmark skal opfylde dette løfte, kræver det, at man finder på nye alternativer specielt indenfor transportsektoren.
Udover bilerne bruger også transport-former som containerskibe og fly store mængder olie.