Hoved indhold
Energispareprojekterne virker
Silkeborg Kommune sparer CO2 som følge af energispareprojekter. Det viser kommunens CO2-regnskab for 2010.
Silkeborg Kommune offentliggør nu CO2-regnskab for 2010. Det er tydeligt, at energispareprojekterne, som er gennemført i 2009, for alvor slår igennem i 2010. Samlet set har Silkeborg Kommune sparet næsten 400 ton CO2 eller 2,2 % på et år.
Hanne Bæk Olsen, borgmester i Silkeborg Kommune, er meget tilfreds med resultatet.
– Det betyder, at klimakommuneaftalen igen er på sporet. Vi har indhentet lidt af det efterslæb, som vi havde på CO2-regnskabet for 2009.
En stor del af besparelsen er hentet på justering af de tekniske anlæg på rådhusene og de mange energispareprojekter på kommunens øvrige bygninger. Bl.a. er varmeanlæggene i alle kommunens største bygninger nu justeret med hjælp fra Danfoss Engergytrim-projektet. Varmesystemerne bliver gennemgået for fejl, bliver justeret rigtigt, og brugerne bliver efteruddannet i energirigtig drift.
Derudover er der etableret en varmepumpe på Søvej 3, så overskudsvarmen fra serverrummet bliver genbrugt til opvarmning af bygningen. I hele administrationen er el-forbruget generelt faldet. Det skyldes sandsynligvis, at meget af kommunens IT-udstyr løbende bliver udskiftet til mere energieffektivt udstyr.
Afhængig af aktiviteterne
Men der er også områder, hvor udviklingen er gået den forkerte vej. På daginstitutionsområdet er der sket en stigning på 146 ton CO2. Deraf skyldes ca. 140 ton af etableringen af madordningen i kommunens børnehaver.
– Generelt kan vi se sige, at vores energiforbrug er afhængig af vores aktiviteter. Det så vi sidste år, hvor Entreprenørgården havde en stigning, fordi de havde fået flere opgaver. Og i år kan vi så se det på daginstitutionsområdet. Og det betyder, at vi skal lægge os endnu mere i selen for at nå målet i 2012, slår Hanne Bæk Olsen fast.
I Sundhed og Omsorg er der til gengæld sket et stort fald i udledningen af CO2 på 100 ton. Heraf er kun de 10 ton hentet på deciderede energispareprojekter. Det øvrige fald er et udslag af nedlukning af plejecentre og faldende aktivitet på produktionen af mad.
Tjenestekørsel har været et af indsatsområderne i handleplanen, og der er sket et fald på 488.000 km som svarer til 87 ton CO2. Grunden til dette er uvis, men det kan også skyldes nedsat aktivitetsniveau, som følge af begyndende besparelser i 2010.
Sparer på varmen men ikke på el-forbrug
Generelt er kommunen bedre til at spare på varmen end på elektriciteten. I kommunens bygninger er det gennemsnitlige el-forbrug steget med 0,11 kWh, hvor der på varmen er sparet 2,94 kWh pr. m2.
- Selv om vi gør, hvad vi kan for at skifte til elsparepærer og mere energieffektiv IT, så anskaffer vi også flere elektroniske hjælpemidler - for eksempel smartboards i skolerne, forklarer Hanne Bæk Olsen.
I skolerne er elforbruget steget en lille smule. Det opvejes dog af et fald i SFO’erne. Til gengæld er varmeforbruget faldet markant i både skoler og SFO’er. Dette skyldes hovedsageligt de mange energispareprojekter, der i alt tegner sig for 105 ton.
Her kan du se CO2-regnskabet for 2010
Yderligere information:
Hanne Bæk Olsen, borgmester tlf.: 24 47 49 19, email: hbo@silkeborg.dk
Fakta
Silkeborg Kommune underskrev i april 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har kommunen som virksomhed forpligtet sig til at nedsætte udledningen af CO2 med 2 % om året frem til 2012.
Gode eksempler på energispareprojekter:

- Etablering af varmepumpe til genbrug af overskudsvarme fra køleanlægget i serverrummet.
CO2-besparelse = 18 ton/år - Gennemgang og justering af tekniske installationer i alle administrationsbygninger
CO2-besparelse = 10 ton/år - Nørskovlund Skole: Konvertering til Biofyringsolie og renovering af varmeanlæg
CO2-besparelse = 50 ton/år (I 2010 medregnes kun ½ af besparelsen, da konverteringen skete pr. 1/7) - Gennemgang og justering af varmeanlæg (Danfoss Energytrim)
CO2-besparelse = 53 ton/år