www.silkeborgkommune.dk

Billeder Kommunen Silkeborg Kommune

Billeder Kommunen Silkeborg Kommune

 

Hoved menu

Hoved indhold

Pressemeddelelse 7. april
 

Handle- og tidsplan for ”Fremtidens Silkeborg” 

Økonomiudvalget har på et ekstraordinært møde 6. april 2010 besluttet, at den kommende proces med at gennemføre besparelser på 250 mio. kr. på serviceudgifterne, skal gennemføres så hurtigt som muligt.

Økonomiudvalget har vedtaget en handle- og tidsplanen for ”Fremtidens Silkeborg Kommune”. Den er tilrettelagt ud fra et ønske om at befordre maksimal effekt for besparelserne på budget 2011 – og for at gennemføre de nødvendige personalereduktioner så hurtigt som muligt. Økonomiudvalget har på det grundlag besluttet sig for følgende handle- og tidsplan:

 

Dato

Hvem

Hvad

6. april 2010

Økonomiudvalget

Udmelder præcise budgetrammer til fagudvalgene, hvorefter disse udarbejder konkrete besparelsesforslag.

7. april 2010

Direktion

Orienterer ledere, tillidsrepræsentanter og medarbejdere i Silkeborg Kommune om det videre procesforløb.

7. april – 10. maj 2010

Fagudvalg

Udarbejder forslag til budgetbesparelser indenfor de rammer, som Økonomiudvalget har meldt ud.

7. april – 25. maj 2010

Direktion, stabs- og afdelingschefer

Udarbejder lister over de konkrete medarbejdere, der bliver berørt af de påtænkte besparelser.

17. maj 2010

Økonomiudvalget

Træffer beslutning om indstilling af konkrete besparelser til Byrådet

20. maj 2010

Personalechef

Forhandler med de faglige organisationer jf. Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

31. maj 2010

Byråd

Træffer beslutning om konkrete besparelser på baggrund af Økonomiudvalgets indstilling.

Uge 22

2010

Personalechef

Udsender høringsbreve til de udpegede medarbejdere.
Høringsfrist 2 eller 3 uger jfr. overenskomst.
Samtidig udsendes partshøring til de faglige organisationer, som jfr. overenskomsten er berettiget til dette.

25. juni 2010

Personalechef

Sidste frist for modtagelse af de sidste høringssvar på de påtænkte opsigelser.

28. og 29. juni 2010

Personalechef

Udsender endelige opsigelser. Alle til fratræden med udgangen af december 2010 uanset det individuelle opsigelsesvarsel.

August 2010

Personalechef + stabs- og afdelingschefer

Eventuelle forhandlinger med faglige organisationer om saglighed i de konkret gennemførte opsigelser – jfr. overenskomstens bestemmelser om dette.

 

Ovenstående handle- og tidsplan tager højde for, at de nødvendige personalereduktioner bliver meldt ud inden sommerferien 2010 og er gennemført til 1. januar 2011.


Yderligere oplysninger:
Borgmester Hanne Bæk Olsen – 89 70 10 01 eller ordførende direktør Jann Hansen – 21 48 55 43.

 
 
Siden er sidst redigeret af: Tina Torup, Kommunikation - 11. maj 2010 10:17