Dynamik
God og bedst – dynamik – bygger på, at mennesker sætter pris på en alsidig, fleksibel og spændende omgangstone og -form. Derfor er dynamik et vigtigt element i enhver kommunikation i Silkeborg Kommune.
I Silkeborg Kommune sætter vi en ære i at kommunikere dynamisk; dvs. spændende og overraskende, alsidigt og moderne, kreativt og humoristisk samt positivt og personligt.
Sådan arbejder vi med dynamik:
- - Vi behandler alle henvendelser hurtigst muligt
- - Vi prioriterer først og fremmest andres behov, når vi løser opgaver
- - Vi orienterer om sagsbehandlingstiden, når vi løser opgaver
- - Vi gør ikke nødvendigvis, som vi plejer
- - Vi afprøver helt nye måder at kommunikere på
- - Vi leger med sprog og virkemidler, når vi formidler og kontakter
- - Vi bestræber os på at fremstå som nærværende og personlige
- - Vi forholder os kritisk og selvkritisk til vores formidling
- - Vi inddrager den eller de relevante og nødvendige fagpersoner
- - Vi sparrer kreativt og idémæssigt på kollegers formidling
- - Vi er på forkant og velforberedte
- - Vi optræder levende og moderne overfor gæster/borgere/kolleger

