- 2011 - årets gang i billeder
- (22. december 2011)
- Arbejdsmarkedsudvalget
- (14. december 2011)
- Kultur- og Fritidsudvalget
- (14. december 2011)
- Vej- og Trafikudvalget
- (14. december 2011)
- Børne- og Ungeudvalget
- (14. december 2011)
Silkeborg Kommunes Alkoholpolitik indgår som et led i Sundheds- og Arbejdsmiljøpolitikken.
Det er Silkeborg Kommunes holdning, at alkohol og arbejde ikke hører sammen. Vi ønsker at fremme en virksomhedskultur, der også på dette område er præget af åbenhed, og hvor vi hjælper en kollega, der er kommet i et afhængighedsproblem.
Det betyder, at en aktiv indgriben i en ansats alkoholproblem ikke opfattes som en utidig indblanding, men som en hjælp til gavn for den enkelte og for arbejdsstedet som helhed.
Alkoholpolitikken gælder for alle ansatte ved Silkeborg Kommune.
Formål
Formålet med Alkoholpolitikken er at medvirke til, at arbejdet foregår på en forsvarlig måde, således at sikkerhed, trivsel, service, kvalitet og produktivitet ikke forringes.
Formålet er endvidere at hjælpe ansatte med at komme ud af et eventuelt alkoholmisbrug.
1. Indtagelse af alkohol i forbindelse med udførelse af arbejde ved Silkeborg Kommune er som udgangspunkt ikke tilladt.
2. Der kan dispenseres for de generelle retningslinier ved f. eks. jubilæer, fratrædelser, runde fødselsdage o. lign. Dispensation fra de gældende retningslinier aftales i alle tilfælde med lederen og skal være i overensstemmelse med Silkeborg Kommunes Alkoholpolitik.
Generelle regler
1. Ansatte der træffes i beruset tilstand i arbejdstiden vil blive sendt hjem. Ledelsen har pligt til hurtigt at følge op på situationen.
2. Ledelsen har ret og pligt til hurtigst muligt at gribe ind overfor en ansat, der har et alkoholproblem.
3. En ansat kan som hovedregel ikke afskediges på grund af alkoholmisbrug, uden at vedkommende først har fået tilbud om behandling og en skriftlig advarsel.
4. Ledelsen har ansvaret for, at lønforhold under og efter behandlingen afklares samtidig med, at der indgås aftale om behandling.
5. Det er ligeledes ledelsen, der har ansvaret for at vurdere, hvorvidt fravær til behandling skal betragtes som sygefravær.
6. Lederne skal hjælpe og vejlede ansatte til at søge behandling for et eventuelt alkoholmisbrug.
7. Kolleger har et særligt ansvar for at konstaterede alkoholproblemer bringes op over for ledelsen.
8. Ansatte med alkoholproblemer eller familie og pårørende til den pågældende ansatte, kan til enhver tid henvende sig til ledelsen om alkoholproblemet.
9. En leder har tavshedspligt, og enhver der henvender sig, er derfor sikret fuld fortrolighed, diskretion og anonymitet.
10. Hvis en ansat ikke overholder gældende regler, eller hvis vedkommende ikke ønsker at indgå i et behandlingsforløb – eller afbryder dette, kan det medføre indstilling om afskedigelse.
Tilbud om rådgivning
Silkeborg Kommune vil aktiv støtte og hjælpe enhver ansat, der søger hjælp på grund af alkoholproblemer. Oplysning om relevant rådgivning fås ved at rette henvendelse til Organisation og Personale.