Hoved indhold
Silkeborg Kommune har oprettet et elektronisk borgerpanel, hvor knap 1100 af kommunens borgere får mulighed for at give deres mening og holdninger til kende i forbindelse med aktuelle undersøgelser. Borgerpanelet skal styrke borgerinddragelsen i Silkeborg Kommune, og kan på denne måde tilkendegive overfor byrådspolitikerne, hvad borgerne synes er vigtigt. Læs mere om resultaterne af undersøgelserne i venstre side.
Nærdemokratiudvalget bliver præsenteret for resultatet af undersøgelserne og formanden, Anders Riberholt Henriksen, udtaler:
”Det er godt at have borgernes mening at pejle efter – fx når borgerne fremhæver, at kommunen skal profilere sig på at være visionær og grøn. Det er helt klart en pointe, vi kan tage med i vores arbejde i udvalgene.”
Der vil blive afholdt omkring 5 borgerpanelsundersøgelser om året, og byrådet har peget på klima, sundhed, natur og borgerservice som mulige emner for kommende undersøgelser.
Etablering af Borgerpanelet
Rambøll Management har fået til opgave at kontakte et tilfældigt udvalg af Silkeborg Kommunes borgere, som får mulighed for at deltage i Borgerpanelet. I alt 4500 borgere har modtaget et brev fra kommunen med invitation til at deltage i panelet. Det er naturligvis frivilligt, om man ønsker at deltage. De oplysninger, der bliver givet i forbindelse med tilmelding og deltagelse i panelundersøgelser vil blive behandlet fortroligt.
Find mere information om de enkelte undersøgelser i venstre side.
Har du spørgsmål til borgerpanelet, kan du kontakte Analyse & Udvikling:
Konsulent Philip Johnsen
phj@silkeborg.dk
Dir. tlf. 89 70 13 18
Konsulent Philip Johnsen
phj@silkeborg.dk
Dir. tlf. 89 70 13 18

