Hoved indhold
Tredje undersøgelse i Borgerpanelet: Digital service
Silkeborg Kommune har i samarbejde med Rambøll Management undersøgt den digitale service i kommunen. Undersøgelsen er lavet i perioden d. 27. oktober til d. 8. november 2010. Det er Silkeborg Kommunes bredt sammensatte borgerpanel, der har deltaget i undersøgelsen. I alt har 708 borgere deltaget.
Det fremgår af undersøgelsen, at borgerne oftest anvender hjemmesiden til at søge information om serviceydelser og telefonnumre og lignende kontaktoplysninger. Det fremgår også af undersøgelsen, at et flertal af borgerne anvender Silkeborg Kommune hjemmeside og er tilfreds med den. Borgere, der har brugt digital selvbetjening, oplever også, at den løsning, de har brugt, fungerer godt.
Mere konkret fortæller undersøgelsen også, at:
- 1/4 anvender digital selvbetjening
- 2/3 kender til nogle af kommunens digitale selvbetjeningsløsninger
- 30 til 70 % kender til gengæld ikke til de enkelte konkrete selvbetjeningsmuligheder
- 2/3 af borgerne siger, at de i et vist omfang undersøger, hvorvidt der er en digital selvbetjeningsløsning, når de har brug for den
- et mindretal benytter aldrig kommunens hjemmeside – 2/3 af det mindretal har desuden slet ikke kendskab til den digitale selvbetjening
- flertallet af det lille mindretal, der ikke anvender kommunens hjemmeside, foretrækker i stedet at ringe eller møde op på rådhuset
- samme mindretal siger dog, at de i fremtiden vil anvende hjemmesiden og de digitale selvbetjeninger, hvis de fik et bedre kendskab til relevante muligheder.
Formålet med undersøgelsen er at sætte fokus på Silkeborg Kommunes digitale service og borgernes brug af hhv. hjemmesiden og tilbuddene om digitale selvbetjening. Hensigten er at styrke og udvikle den digitale service i Silkeborg Kommune.
Læs alle resultaterne af undersøgelsen her:
Resultat af undersøgelsen
Få mere af vide - kontakt:
Konsulent
Heidi Duus
Tlf. 8970 1614


