www.silkeborgkommune.dk

Billeder Politik Silkeborg Kommune

Sommerbilleder Silkeborg Kommune

Billeder Politik Silkeborg Kommune

Hoved menu

Hoved indhold

Nr. 47 - Godkendelse af forpagtningsgrundlaget for bortforpagtning af caféen i det nye Medborgerhus, Bindslevs Plads

Sagsnr.:
10/3391

Sagsbehandler:
BiB


Se alle bilag i sagen

Sagens formål

Godkendelse af forpagtningsgrundlaget for bortforpagtning af caféen i det nye Medborgerhus, Bindslevs Plads.

Sagsbeskrivelse

Den 1. maj 2010 flytter Medborgerhuset fra Søvej 3 til nyetablerede lokaler på Bindslevs Plads 5. I det nye byggeri er der indrettet caféområde med tilhørende køkkenfaciliteter. Caféen er beliggende i gadeniveau, således at der bliver direkte adgang til caféen. Det vil også være muligt for de to kommunale institutioner, nemlig Den Kreative Skole og Silkeborg Bibliotek at indgå aftale om servicering fra caféen.

Caféen foreslås med denne baggrund bortforpagtet.

Der er udarbejdet forslag til forpagtningsaftale, som nærmere beskriver forpagtningsbetingelser, afgifter og virksomhedsoverdragelse af det nuværende personale.

Det foreslås, at forpagtningsperioden fastsættes til en 5-årig periode, regnet fra den 1. august 2010 til 31. juli 2015, med mulighed for en evaluering af samarbejdet senest 3 år efter forpagtningsforholdets begyndelse.

Forpagtningsafgiften foreslås fastsat således:
Der opkræves en fast årlig minimumsafgift på 180.000 kr. Forpagtningsafgiften korrigeres hvert år regnet fra regnskabsåret 1. januar 2011, således at den samlede afgift svarer til 10% af omsætningen i caféen. For 2010 opkræves alene 5/12 af den faste afgift.

Forpagteren skal stille en garanti på 180.000 kr. svarende til den faste årlige afgift.

Afgifterne tillægges moms.

I vurderingen af forpagterne vil der blive lagt vægt på pågældendes baggrund (uddannelse, erfaring m.m.) samt medsendte referencer.

Forpagtningsmaterialet omfatter:

-  forpagtningskontrakt

-  kortmateriale

-  inventar og udstyrslister

-  betingelser for virksomhedsoverdragelse

-  information om området og Medborgerhuset m.m.

-  blanket for afgivelse af ansøgning

Der bliver annonceret i Ekstra Posten, Midtjyllands Avis og Jyllands Posten. Endvidere vil materialet være tilgængeligt på Silkeborg Kommune hjemmeside.

Tidsplanen ser således ud:

Annoncering

uge 10 og 11

Mulighed for tilbudsgivere at bese lokalerne og stille spørgsmål

24.3.2010

Frist for afgivelse af tilbud

9.4.2010

Gennemgang af indkomne tilbud

uge 15-17

Godkendelse i Kultur- og Fritidsudvalget

10.5.2010

Overtagelse af cafédriften

1.8.2010


Personalet er informeret på et orienteringsmøde den 21. januar 2010 og på MED-møde den 12. februar 2010, endvidere vil køkkenpersonalet blive orienteret skriftligt om virksomhedsoverdragelsen efter dette udvalgsmøde.

Økonomiske forhold

Der forventes ingen indvirkning på budget 2010.
Den ændrede cafédrift indarbejdes i Medborgerhusets budget fra 2011.

Indstilling

Kultur- og fritidschefen indstiller

·  at grundlaget, jf. udkast til forpagtningsaftale af 23. februar 2010, for bortforpagtning af caféen i Medborgerhuset godkendes

·  at forpagtningsafgiften fastsættes som forslået i udkast til forpagtningsaftale

·  at annoncering og tidsplanen gennemføres som ovenfor beskrevet

·  at udvælgelsen sker på grundlagt af pågældendes baggrund (uddannelse, erfaring m.m.) samt medsendte referencer

Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 08-03-2010

Indstillingen godkendt med enkelte rettelser.

Bilag

Siden er sidst redigeret af: Administrator - 10. marts 2010 18:32