www.silkeborgkommune.dk

Billeder Politik Silkeborg Kommune

Sommerbilleder Silkeborg Kommune

Billeder Politik Silkeborg Kommune

Hoved menu

Hoved indhold

Nr. 54 - Ansøgning om tilskud til Performers Festival 2010

Sagsnr.:
10/16393

Sagsbehandler:
LL


Sagens formål

Performers House søger om et tilskud på 15.000 kr. til gennemførelse af Performers Festival 2010.

Sagsbeskrivelse

 

 

Performers Festival afvikles i perioden 13.-16. maj 2010.

 

Højskolen anfører bl.a. i ansøgningen

”Performers Festivalen understøtter den kulturpolitiske handleplans mål for ”samarbejde mellem vækstlag og professionelle kunstnere”, ”projekter, der afprøver metoder til at inddrage nye publikumsgrupper”, ”mødet mellem unge talenter og professionelle”, ”initiativer, der giver unge potentielle talenter mulighed for at afprøve talentet” og ”markante kultursatsninger, herunder det eksperimenterende og det internationale aspekt.

 

Performers Festivalen er højskolens `gave´ til byens unge og til byens borgere. Det sker gennem inddragelse og samarbejde omkring kunstneriske events, og tilbud om unikke kulturelle oplevelser gennem anderledes koncerter og forestillinger.

 

Sidste år havde Performers Festivalen succes med 600 betalende tilskuere og et stort antal unge involveret i aktiviteter i hele byen.  

 

Det er målet at:

  • Inddrage byens unge, uddannelsesinstitutioner, undervisere og kunstnere i produktion af nye event.
  • Engagere professionelle kunstnere til at møde unge talenter og potentielle talenter.
  • Præsentere tilbud som byens borgere ellers ikke får.
  • Præsentere forestillinger i såvel konventionelle som ukonventionelle rum (både gader, ’steder’ og teatersale).
  • Præsentere forestillinger i de mindre lokalsamfund under stor-kommunen.

 

Festivalen er således mere end en programsat række af forestillinger og koncerter. Det er i særdeleshed et møde mellem mennesker, der producerer kunst og kultur i både stor og lille skala.

 

Aktiviteter

  • Performers Festivalen inviterer bl.a. Den Kreative Skole, Silkeborg Ungdomsskole, Silkeborg Produktionsskole, Silkeborg Gymnasium, Musisk Aftenskole og Kunstcentret Silkeborg Bad til at samarbejde om aktiviteter både ude og inde

 

  • Festivalen arrangerer en 2 ugers workshop for unge musik-, danse-, performance- og multimedietalenter, med en afsluttende visning under festivalen. Med bl.a. koreograferne Annika Lewis, Bo Madvig og teaterinstruktør Kirsten Delholm

 

  • Performers Festivalen involverer Michéle Kramers og Puccio Savioli (der er husets sardinske `artist-in-residence´ under Kunstrådets DIVA ordning) i en række aktiviteter med byens unge, byens kunstnere og institutioner

 

  • Performers Festivalen præsenterer byen for forestillinger og elevforestillinger fra nationale og internationale uddannelsesinstitutioner.

 

  • Festivalen vil præsentere byen for en særlig event på åbningsdagen

 

  • Festivalen vil præsentere aktiviteter på torve, i gaden, utraditionelle steder i byen og i husets teatersale

  • Festivalen præsenterer byen for et udvalgt koncert- og forestillingsprogram, med både lokale og internationale performere. Dette foregår primært i Kedelhuset på Papirfabrikken

 

 

Organisering

Højskolens elever går aktivt ind i organisering af festivalen, og leverer et stort frivilligt arbejde i forhold til de arrangementer og aktiviteter der tilbydes til et offentligt publikum og til andre unge i Silkeborg.

Den overordnede organisering sker i samarbejde med teaterinstruktør Michéle Kramers og viceforstander Allan Agerbo.

 

Program

Gennem et aktivt samarbejde med de øvrige partnere, tilrettelægger Performers Festival det endelige program i april måned. Programmet vil tilgodese festivalens mål om mangfoldighed i genre, venues og kulturer.

 

 

Budget

 

Udgifter:

 

Transport, gæster

30.000 kr.

Honorar

Professionelle grupper og kunstnere samt workshop

 

 

75.000 kr.

Kost og logi

Gæsteoptrædende m.v. og workshop

 

60.000 kr.

Materialer

15.000 kr.

Udgifter i alt

180.000 kr.

 

 

Indtægter:

 

Entré

16.000 kr.

Performers House

25.000 kr.

Silkeborg Kommune

15.000 kr.

Nordea

15.000 kr.

Kulturministeriet, DIVA ordningen

20.000 kr.

Silkeborg Teaterforening/Swingfinx

9.000 kr.

Region Midtjylland, workshop

42.000 kr.

Deltagerbetaling, workshop

38.000 kr.

Indtægter i alt

180.000 kr.

 

Indstilling

Kultur- og Fritidschefen indstiller,

  • at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger et tilskud på 15.000 kr. til gennemførelse af festivalen

Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 08-03-2010

Indstillingen godkendt under forudsætning af, at de øvrige bidragsydere bevilger deres tilskud.
Siden er sidst redigeret af: Administrator - 10. marts 2010 18:33