Velkommen til Nærdemokratiudvalgets hjemmeside
Vi vil på denne side gerne have nyheder fra lokalrådene og interesseorganisationerne. Der vil også komme input fra udvalgets medlemmer, alt efter hvad der rører sig i den politiske debat.
Jeg håber, at denne hjemmeside kan være med til at give et indblik i, hvad der sker rundt i lokalrådene, i organisationerne og Nærdemokratiudvalget. Det kan være i form af små indslag og links, også gerne med fotos, der fører læserne videre til andre hjemmesider.
Det er tanken, at informationen på denne hjemmeside skal erstatte det nedlagte blad ”Tæt På”, og med denne form for nyhedsspredning, håber jeg, at vi kan gøre Silkeborg Kommune kendt for vores nærdemokratiarbejde i hele landet.
Venlig hilsen
Anders Riberholt Henriksen.
Formand for Nærdemokratiudvalget
Nærdemokratiudvalget
Her kan du se, hvem der sidder i Nærdemokratiudvalget.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunens nærdemokratikoordinator, kontaktoplysninger finder du nederst på siden.